Når Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, udtaler i Berlingske, at der er 41.000 danskere, som umiddelbart vil kunne gå ind og tage mange af de job, som østeuropæerne har i Danmark, er det en sandhed med betydelige modifikationer.
Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter.
Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet siger:
- Hvis man sammenligner en østeuropæisk arbejdstager med en dansk, og de har samme løn, kvalifikationer og arbejdsvilkår, er det svært at se, hvad der skulle fortrænge danskeren fra arbejdsmarkedet.
Holder hånden under virksomheder
En ny beregning fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at en gennemsnitlig østeuropæer genererer 16.000 årligt til staten, mens en dansker omvendt koster 6.000 kroner.
DA-direktør Jørn Neegaard Larsen har tidligere været fremme og kritisere, at almindelige job ikke kan udfyldes af danske medarbejdere. Og ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen er der hold i arbejdsgivernes formands påstand, om at østeuropæerne har holdt hånden under en del danske virksomheder.
- I landbrugssektoren og andre steder med mere udbredt sæsonarbejde kan østeuropæerne have reddet arbejdspladser, der ellers ville være forsvundet. De kan være med til at fastholde denne bestemte type job, siger hun.
Styrker arbejdsudbuddet
De danske virksomheders glæde ved udenlandsk arbejdskraft er tidligere blevet forklaret med deres arbejdsvillighed og arbejdsgivernes opfattelse af dem som engagerede, mødestabile medarbejdere med et lavt fravær.
Den danske ledighedsprocent er i dag på 5,3 procent og forventes at falde i løbet af de næste par år. Det betyder, at østeuropæere bliver endnu vigtigere for den danske samfundsøkonomi, vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
- I en periode med høj ledighed kan man godt tale om, at østeuropæerne har taget nogle job. Men på længere sigt er det ikke et problem, fordi ledigheden returnerer til et lavt niveau. I den situation vil østeuropæerne styrke arbejdsudbuddet, siger han.
Uvished om afhængighed
Men der er fortsat delte meninger om, hvorledes det danske samfund allerede om få år vil være endnu mere afhængigt af østeuropæisk arbejdskraft.
- Nogle forudser, at vi får brug for mange flere østeuropæere i fremtiden, men det har også været fremme, at det kan blive dyrere for det danske velfærdsbudget, fordi de vil integrere sig bedre og dermed vil påvirke statskassen mere. Der er al mulig grund til at følge udviklingen tæt, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
I marts viste et notat fra Beskæftigelsesministeriet, at det er de færreste østeuropæere, der kommer til Danmark med det formål at hæve dansk kontanthjælp.
Støjberg: Den køber jeg ikke
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, siger, at hun ikke køber eksperternes præmis.
- Det køber jeg simpelthen ikke. For de forholder sig ikke til de høje sociale ydelser, vi har i Danmark. Hvis danskerne ikke har lyst til at tage det arbejde, østeuropæerne tager, kan man spørge sig selv, om det er rimeligt. Og det mener jeg ikke, at det er, siger hun og fortsætter:
- Det betyder, at den økonomiske tilskyndelse ikke er god nok på grund af vores høje ydelser, og det er det, Venstre mener, der skal gøres op med.