Det er syv år siden, at et bredt flertal i Folketinget gav kommunerne lov at afvise folk til en bolig i svært belastede boligområder alene på det grundlag, at de modtager kontanthjælp eller modtog starthjælp indtil denne ydelse blev afskaffet i 2011.
Men for at gøre brug af reglen, forpligtede man kommunerne til at tilbyde de afviste en bolig et andet sted i kommunen. Den hjælp er det dog langt de færreste, der har modtaget.
En gennemgang af erfaringerne med loven, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget, viser at godt 700 mennesker i Aarhus og København er afvist fra ventelisterne gennem de seneste syv år. Blot 28 personer er i årrækken 2006-2013 blevet anvist en anden bolig.
Og det var langt fra meningen, siger Eva Kjer Hansen fra Venstre, der var ansvarlig minister for loven, da den i sin tid blev vedtaget.
- Den mulighed vi gav med den her lov handlede ikke om, at folk ikke skulle have en bolig. Det handlede om, at der skulle være en bedre balance i de udsatte boligområder, siger Eva Kjer Hansen efter at have hørt tallene for afvisninger og anvisninger.
Kun få kommuner bruger regel
Det er lov om kombineret udlejning der giver kommunerne mulighed for at afvise kontanthjælpsmodtagere på venteliste til en bolig.
Loven blev vedtaget i 2005. Fra 2006 til 2010 gjorde Slagelse, København og Aarhus brug af den mulighed.
Siden 2010 er det kun Aarhus Kommune, der har gjort brug af loven og afvist ledige fra ventelisten til en bolig i eksempelvis Gellerup, Trillegården eller Toveshøj.
Aalborg Byråd vedtog i marts i år at indføre kombineret udlejning i Boligforeningen Vanggården.
Begrænsninger fratager kommuner pligt
Når kommunen anviser så få af de afviste til en anden bolig sker det med loven i hånden. Loven giver nemlig kun kommunen pligt til at skaffe boliger til de personer, der stod på venteliste inden kommunen besluttede at bruge reglen – altså før 2006.
Derudover vurderer kommunerne, at det kun er de personer der står nummer ét på ventelisten, der skal anvises til anden bolig.
Da man ofte tilbyder en bolig til en gruppe af personer, der står i toppen af listen, kan ledige godt afvises uden at stå nummer ét i køen. Dermed mister de retskravet på at få anvist en anden bolig.
Med de to undtagelser i hånden har kommunerne kunne undgå at anvise 716 ledige til en alternativ bolig efter kommunen har afvist dem fra ventelisten. Kun 28 personer har været omfattet af retskravet om at få anvist en anden bolig.
Det går stik mod forventningerne. For da man vedtog loven i 2005 forventede Socialministeriet, at 600 personer årligt ville blive afvist fra ventelisterne, men at to tredjedele heraf – altså 400 personer – ville blive anvist til en anden bolig på baggrund af retskravet i loven.
Tidligere minister undrer sig over tallet
Med den forventning in mente er den tidligere socialminister, Eva Kjer Hansen (V), også overrasket over, at blot 28 personer over en syvårig periode er blevet tildelt erstatningsbolig.
- Det er en meget lille andel. Det synes jeg, at du skal spørge Aarhus kommune og de kommuner, der har brugt den mulighed om, hvorfor tallene ser sådan ud, siger hun i dag.
Hos Enhedslisten – der var det eneste parti, der stemte imod loven om kombineret udlejning i 2005 – er Frank Aaen rasende.
- Det lyder som om man bruger et prokuratorkneb til at snyde de boligsøgende for deres ret, siger han og tilføjer:
- Men det var helt afgørende i debatten om denne lov, at tager man en ret til en bolig fra folk, skal de selvfølgelig have en anden bolig anvist.