Skolereformen kan betyde dårligere undervisning til de næste par skoleårgange.
Det vurderer Jan Mejding, der er seniorforsker på Institut for Udannelse og Pædagogik ved Århus Universitet.
- Det vil koste nogle årgange, der vil få en undervisning, der i virkeligheden er dårligere, end hvis man ikke lavede skolereformen.
Motivation er afgørende
Baggrunden for Jan Mejdings vurdering er, at der vil være en lang række af indkøringsvanskeligheder med skolereformen.
Det skyldes dels, at der med reformen bliver indført nogle ret store forandringer.
Desuden kommer lærernes motivation til at være en afgørende faktor for, hvor hurtigt reformen bliver en succes.
- Mit bedste bud er, at der vil gå mindst går tre, fire eller fem år, før de sidste hurdler er overstået, medmindre man får lavet nogle aftaler med lærerne, der gør, at de får ejerskab til reformen, siger Jan Mejding.
Post-traumatisk stress syndrom
I en undersøgelse som DR Nyheder har lavet blandt 842 lærere svarer 65 procent, at de overvejer at skifte job på grund af skolereformen.
Jan Mejding sammenligner den sindstilstand som lærerne befinder sig i i øjeblikket med et kendt krigstraume.
- Lidt forsimplet kan man sige, at hele lærerstanden befinder sig i en slags post-traumatisk stresstilstand, fordi de i forbindelse med overenskomsten, er blevet kørt totalt over. Der er vedtaget meget store forandringer hen over hovedet på dem.
Flere timer i klasserne
Blandt forandringerne i den nye skolereform er, at børnene skal have længere skoledage, der så til gengæld skal være mere varierede.
Som noget nyt skal de skal blandt andet have 45 minutters Motion og Bevægelse hver dag, og de skal tilbydes en lektiecafé, hvor de kan få hjælp til at lave lektier.
Det betyder, at lærerne skal undervise to klokketimer mere per uge.
Det har fået lærerne til at frygte, at deres undervisning bliver af en ringere kvalitet, fordi de forudser, at den ekstra undervisningstid bliver taget fra deres forberedelse.
Understøttende hvad for noget?
Endelig har et helt nyt undervisningsbegreb fundet vej ind i reformen.
Det hedder understøttende undervisning, der skal gøre børnene dygtigere ved, at man blander teori med praksis.
Men det er fortsat meget diffust, hvordan det skal fungere i praksis.
I DR Nyheders undersøgelse svarer fire procent af lærerne, at de ved, hvordan den understøttende undervisning skal udføres i praksis.
Ubeskrevet blad
Den lave procentandel overrasker ikke Jan Mejding,
- Understøttende undervisning, hvor man kæder teori og praksis sammen, er ikke beskrevet særlig godt, og de fleste lærere vil føle sig meget usikre på, hvordan det overhovedet skal organiseres.
Der har været forsøg med understøttende undervisning på enkelte skoler tidligere, hvor det har været en succes. Nu skal det rulles ud i hele landet.
Forsøg, fejl og lær
Et eksempel på understøttende undervisning kan for eksempel være at sætte en drage op og lave matematiske beregninger på dens fart, afstand til omgivelserne med mere.
Men Jan Mejding forudser, at der vil være en lang periode, hvor lærere og skoleleder må famle sig frem omkring den understøttende undervisning.
- Problemet er at det i høj grad bliver en slags 'try and error'. Man er virkelig på bar bund og skal til at udvikle en helt ny procedure. Man skal prøve at efteruddanne sig, finde frem til beskrivelser og prøve dem af i sin egen undervisning, siger Jan Mejding.