Hvordan køber man den billigste togbillet? Hvordan skifter man en pære? Og hvilken vej kører en robotstøvsuger?
Det er nogle af de spørgsmål, som danske unge er blevet stillet i en ny PISA-undersøgelse.
Målet med spørgsmålene er at teste, hvor gode de danske elever er til at løse dagligdagens problemer. Og resultatet er desværre nedslående.
Mere end hver femte af de danske elever er så dårlige til at løse problemerne, at de end ikke kan klare en ungdomsuddannelse eller passe et job senere i livet.
Men hvor svære er spørgsmålene egentlig? Det kan du selv teste, for det danske undervisningsministerium har
1. Hvilken vej kører støvsugeren?
I den første test skal de unge regne ud, hvilken vej en robotstøvsuger kører, når den rammer forskellige forhindringer. De skal også fortælle, hvor mange kasser støvsugeren vil skubbe ud til væggen, hvis den kører i en anden retning.
Når du er færdig med at tage testen, kan du få svarene på spørgsmålene her.
(Undervisningsministeriets hjemmeside kan lige nu ikke følge med de mange, der gerne vil prøve testen, så brug evt. dette link til at komme ind på siden eller prøv igen senere.)
2. Hvilken togbillet er billigst?
I den næste test skal de unge købe en togbillet i en billetautomat. Senere skal de forsøge at købe flere billetter samtidig - og hver gang skal de sørge for, at billetten de køber, er den billigst mulige.
Når du er færdig med at tage testen, kan du få svarene på spørgsmålene her.
Prøv også matematik og læsning
Hvis du gerne vil prøve kræfter med PISA-prøverne i læsning og matematik er alle de tre opgavetyper samlet på en side under undervisningsministeriets hjemmeside.
Undervisningsministeriet har også lagt hele PISA-undersøgelsen frem på sin hjemmeside. Den kan du læse her.