I dag dør hver 10. alene, og for langt de fleste danskere slutter livet på et af landets hospitaler.
Og mens plejepersonalet i stigende grad bliver udfordret af effektivisering og fokus på at hjælpe de levende, er der ikke mange ressourcer til at være der for de døende.
Som konsekvens heraf oprettede Dansk Røde Kors i 2005 en vågetjeneste, der på kort tid er blevet den hurtigst voksende aktivitet i organisationens historie.
Det fortæller Ulla Stehn Hansen, der er udviklingskonsulent i Røde Kors' vågetjeneste, i Kristeligt Dagblad.
700 vågekoner
Fra man begyndte for ni år siden, hvor antallet af Røde Kors-afdelinger, der var tilknyttet ordningen, kunne tælles på én hånd, er der i dag 75 afdelinger og omkring 700 registrerede vågekoner.
Mange af dem er tidligere sygeplejersker, der i deres arbejdsliv oplevede ikke at have tid til at våge hos de døende.
- De havde så travlt, at de ensomme døende måtte ligge alene, og som pensionister har de nu et ønske om at bruge deres tid lige netop der, siger Ulla Stehn Hansen.
Hun peger på, at årsagen til den store stigning i antallet af frivillige i vågetjenesten afspejler en samfundsudvikling, hvor personalet på hospitalerne er tidspressede, de pårørende har travlt, og familiemedlemmerne bor langt fra hinanden.