Kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste, PET, fungerer ikke godt nok. Sådan lyder det fra forsker Emil Greve, efter han har afsluttet sin ph.d. om kontrollen med tjenesten og tjenestens arbejde.
Det skriver Information.
Trods en ny lov om tilsyn og flere forsøg på at kontrollere PET via domstolene, Ombudsmanden og det såkaldte Wamberg-udvalg i Folketinget er der aldrig fundet anledning til at kritisere tjenesten.
- Der er ikke ét eneste kontrol- organ i Danmark, der har fundet noget kritisabelt ved PET i 50 år. Så kan man spørge, om det er fordi PET opfører sig eksemplarisk, men det mener jeg, der er en del eksempler på, at de ikke gør, siger Emil Greve til Information.
Sass-sagen bør vække undren
Forskeren peger blandt andet på sagen om socialdemokraten Henrik Sass Larsen, der stod til at blive finansminister ved regeringsdannelsen i 2011, men aldrig blev det på grund af, PET ikke ville sikkerhedsgodkende ham.
- Der er nogle potentielle problemer i forhold til den demokratiske legitimitet i det, PET laver. Ikke at de er en stat i staten, men når de begynder at have indflydelse på, hvem der bliver ministre eller ej, så bør man i hvert fald være meget opmærksom på, hvordan det foregår, da det vedrører selve kernen i demokratiet, siger Emil Greve til Information.
Råb vagt i gevær
Sidste år vedtog Folketinget en ny PET-lov, der skal gøre kontrollen med tjenesten bedre. Alligevel mener Emil Greve, der er mange ting inden for PET, som er dårligt reguleret, og derfor efterlyser han bedre kontrol med PET.
- Et kontroludvalg skal effektivt kunne råbe vagt i gevær over for nogen, som så kan reagere. Det er ikke tilfældet i dag, heller ikke med det nye PET-tilsyn, siger Emil Greve til Information.
Emil Greve er i dag fuldmægtig hos Justitsministeriet, men udtaler sig i Informations artikel alene på baggrund af sin afhandling.