Det er ikke overraskende, at hver femte danske arving har oplevet stridigheder i den nærmeste familie.
For i de moderne sammenbragte familier er der god grobund for stridigheder, når arven skal fordeles.
- Med de nye familiemønstre bliver problemstillingerne flere, siger Ingrid Lund-Andersen, professor i familie- og arveret ved Københavns Universitet.
Rammer stedbørn
Historisk har det næsten altid været søskendejalousi, der ligger bag arvesager, fordi et barn har fået mere end et andet i forældrenes testamente.
Men i de moderne familier er problemet blevet mere udtalt. I de fleste tilfælde er der nemlig ikke noget testamente, og så træder arveloven i kraft. Og ifølge den er det kun biologiske børn, som arver efter deres forældre, stedbørn får ingenting.
- Stedbørn arver ikke. Men hvis man bor mange år i den samme familie med far, mor og forskellige børn, så vil stedbørnene mene, at det er rimeligt, at de ligestilles med de andre børn, siger Ingrid Lund-Andersen.
Stedbørn skal give samtykke
Det kan også give problemer, før arven fordeles. I en normal kernefamilie arver børnene først pengene, når begge forældre er døde.
Men i en sammenbragt familie skal stedbørn give deres stedmor eller stedfar lov til at vente med at udbetale arven, når deres biologiske far eller mor dør, et såkaldt uskiftet bo.
- De fælles børn må finde sig i, at den længstlevende forældre har rådighed over hele boet. Men særbørn arver kun den forældre, som de er biologiske børn af, siger professoren.
Tal med børnene
Hvis man vil undgå problemerne anbefaler hun, at forældrene i første omgang selv taler om, hvordan de har tænkt sig, at arven skal fordeles.
Derefter skal de få en advokat til at skrive testamentet for dem, og til sidst skal de fortælle børnene, hvad der kommer til at ske.
- Man skal tale med børnene om det, så det ikke kommer som en bombe, efter den ene forældre er død. De skal være klar over, hvordan det bliver, siger Ingrid Lund-Andersen.
LÆS HELE TEMAET OM ARV HER.