Fejden mellem de praktiserende læger og akutberedskabet i Region Hovedstaden fortsætter.
Nye it-problemer betyder, at de praktiserende læger ikke længere får information om, hvilken behandling deres patienter har fået via den nye vagtlæge-ordning - den såkaldte epikrise.
Hos akutberedskabet afviser direktør Freddy Lippert dog, at it-problemerne udgør en patientrisiko.
Men det er de praktiserende læger rygende uenige i.
- Det har meget stor betydning for vores håndtering af patienter i dagtiden, at vi ved, hvad der er sket med dem i resten af døgnet, og hvilken kontakt de har haft til 1813, siger Birgitte Alling Møller, formand for Prakitiserende Læger i Region Hovedstaden.
Reaktion er helt anderledes
Hun nævner som eksempel en person, der ellers aldrig søger egen læge, men som pludselig møder op i praksissen.
- Her reagerer vi helt anderledes, hvis vi kan se, at personen måske har været i kontakt med 1813 nogle gange, siger Birgitte Alling Møller.
Freddy Lippert fra akutberedskabet har understreget, at it-problemerne skyldes, at akutberedskabets systemer ikke taler sammen med lægernes.
Forsvarer eget it-system
Men det undrer Birgitte Alling Møller sig gevaldigt over.
- Vi har aldrig haft problemer med vores it-systemer og aldrig oplevet ikke at modtage epikriser. Jeg vil vende den rundt og sige, at Region Hovedstaden har problemer med deres it-system, siger hun.
Den nye akuttelefon fik en kaotisk start 1. januar med lang ventetid, og problemerne fortsatte altså i går med it-systemerne.