Mere bøvl i akutmodtagelsen: Journalsystemet gik ned

Efter en kaotisk start 1. januar fortsatte problemerne med den nye akuttelefon i Region Hovedstaden.

Indtil årsskiftet var det en læge, der tog telefonen, når en patient ringede til akuttelefonen. Nu er det en sygeplejerske. (Foto: © Region Hovedstaden)

Problemerne med den nye akuttelefon i Region Hovedstaden fortsatte på årets anden dag.

Da systemet blev lanceret nytårsdag resulterede det i lange telefonkøer. Men på andendagen var det ikke kun ventetid, men også it-problemer, der plagede det nye akutsystem.

For systemerne talte simpelthen ikke sammen. Og det betød, at de praktiserende læger ikke fik information om, hvilken behandling, deres patienter havde fået via den nye vagtlægeordning.

Lægeforening chokeret

Kun 100 beskeder kom korrekt ud til de praktiserende læger. Til sammenligning kom der under den gamle vagtlægeordning 6720 beskeder ud nytårsdag sidste år. Det chokerer lægeforeningen.

- Det er slet ikke i orden, for når man etablerer et helt nyt system på trods af alle advarsler, skal man også sikre sig, at det er velfungerende fra dag et, siger formanden for de praktiserende læger i Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller.

Skal informere om behandling

Når en patient har besøgt vagtlægen, skal vagtlægen sende en journal til patienternes praktiserende læger - en såkaldt epikrise. Den skal fortælle, hvilke symptomer patienten har, årsagen til symptomerne, og hvad akutlægen har givet patienten af behandling.

Men den del af kommunikationssystemet virkede altså ikke nytårsdag.

Indtil årsskiftet var det de praktiserende læger selv, der stod for vagtlægeordningen.

- Tidligere da vi havde lægevagten, havde vi altid udskrivningsbreve fra lægevagten, når vi mødte på arbejde om morgenen, siger hun.

Kan betyde genindlæggelser

Også hos Danske Patienter er man utilfreds med fejlene onsdag og torsdag. Her frygter man, at den manglende kommunikation vil have fatale konsekvenser for patienterne.

- Det kan i værste fald betyde, at patienter skal genindlægges, deres sygdom bliver værre og i sidste ende ved vi også, at dårlig kommunikation medfører dødsfald, siger direktør Morten Freil.

Akutberedskabet: Ingen patientrisiko

Hos akutberedskabet afviser direktør Freddy Lippert, at it-problemerne udgør en patientrisiko.

- Det er ikke et alvorligt eller et patientsikkerhedsproblem. Vi vil gerne give lægerne oplysningerne om patienterne, men langt de fleste patienter, som vi ser, ender med rådgivning, siger han.

Han erkender, at ventetiden var lang 1. januar, og at der var it-problemer 2. januar.

- Vi har sendt epikriserne ud, men lægerne kunne ikke modtage dem, fordi systemerne ikke taler sammen. Men alt vores øvrige it er velfungerende, siger Freddy Lippert, der understreger, at akutberedskabet vil rette op på it-problemerne i løbet af de kommende dage.