- Det er uheldigt, hvis nogen patienter oplever at stå alene, når de vil søge erstatning.
Sådan siger sundhedsminister Astrid Krag til kritikken fra flere organisationer og foreninger, der mener, det er for svært for psykiatriske patienter at søge erstatning, når de er blevet fejlbehandlet.
Ifølge flere foreninger opgiver mange psykiatriske patienter at søge erstatning, fordi det er for uoverskueligt for dem.
Og flere tidligere patienter fra den omstridte psykiater Arne Mejlhede fortæller til DR Nyheder, at de ikke har fået tilbud om hjælp i sundhedssystemet til at søge erstatning efter fejlbehandling, og at de enten har opgivet eller har hyret en advokat til at hjælpe med ansøgningen.
Loven er god nok
- Det gør da indtryk på mig. Vi har et system, der er lagt an på fri og lige adgang selv for de mest sårbare til at søge erstatning. Så er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis det er sådan, at der er nogen, der ikke søger erstatning, fordi de ikke får den hjælp, de skal have, siger Astrid Krag.
Sundhedsministeren mener dog, at loven er god nok. Men hun vil gerne minde sundhedspersonalet om, at de har pligt til at vejlede og hjælpe patienter til at søge erstatning, når der er mistanke om, at patienterne er skadet af en fejlbehandling.
- Man står ikke alene, man skal ikke stå alene. Læger har pligt til at hjælpe. Patientvejlederne i regionerne skal hjælpe, og Patientforsikringen har også en vejledningspligt, siger Astrid Krag.
Ifølge ministeren er det ikke meningen, at man skal hyre en advokat for at søge erstatning, og det ikke vil stille en bedre.
- Man har ikke selv et ansvar for at oplyse sagen, det ansvar ligger hos Patientforsikringen, siger Astrid Krag.
Patientforsikringen peger på lægerne
Tal fra Patientforsikringen viser, at langt færre psykiatriske patienter end andre søger erstatning. Det er kun omkring 100 om året, der gør det, mens der sidste år var næsten 10.000 patienter i alt, der søgte erstatning for behandling af fysiske sygdomme.
I Patientforsikringen mener direktør Karen-Inger Bast, at det først og fremmest er de psykiatriske patienters læger og andre sundhedspersoner, der kan sikre at flere psykiatriske patienter får søgt erstatning, når der er mistanke om, at de har lidt skade af en behandling.
Karen-Inger Bast peger, ligesom sundhedsministeren, på at lægerne ifølge loven er forpligtet til at hjælpe patienterne.
Vil forbedre vejledning
Patientforsikringen er dog også selv i gang med at gennemgå sin hjemmeside for at se, om den kan vejlede patienter bedre, når de vil søge erstatning. Og patienterne kan også få hjælp ved at ringe eller møde op hos Patientforsikringen, siger direktør Karen-Inger Bast.
Flere psykiatriske patienter har til DR Nyheder fortalt, at de ansøgningsskemaer, de skal udfylde til Patientforsikringen for at søge erstatning, er vanskelige at besvare og ikke passer til de fejlbehandlinger, de mener, de har fået. Det har fået flere af dem til at opgive at søge.
Men Patientforsikringen har ingen planer om at ændre ansøgningsskemaet, da man ikke mener, det er muligt, at tilpasse ansøgningsskemaet helt til alle de forskellige patientgrupper, der søger erstatning.