Det er for svært for psykiatriske patienter at søge og få erstatning for fejlbehandling. Det mener flere foreninger og organisationer, der nu kræver loven ændret for at sikre psykiatriske patienter samme retssikkerhed som andre.
Udmeldingen kommer efter at DR Nyheder har afdækket de vanskeligheder, tidligere patienter fra den omstridte psykiater Arne Mejlhede er stødt på, når de vil søge erstatning.
Allerede anmeldelsesskemaerne får flere til at give op, fordi spørgsmålene synes at være indrettet til patienter med fysiske sygdomme. Flere patienter har til DR fortalt, at de ikke har fået hjælp i sundhedssystemet til at søge erstatning. Nogen har givet op, mens andre har hyret en advokat for at få hjælp til ansøgningen.
Generelt mønster
Ifølge flere patientforeninger er det et generelt mønster for psykiatriske patienter.
- Vi hører fra mange patienter, at de opgiver, fordi de ikke får hjælp til at sende en klage, og det er et kæmpestort problem, siger generalsekretæren for pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.
Tal fra Patientforsikringen viser da også, at psykiatriske patienter langt sjældnere end andre patienter søger erstatning. Kun 100 af de næsten 10.000 patienter, der sidste år søgte erstatning, var psykiatriske patienter. Og det er en langt mindre andel af de psykatriske patienter end for andre patientgrupper.
Og når de psykiatriske patienter søger, får de dobbelt så ofte afslag som patienter med fysiske sygdomme.
"Det er for svært"
Det viser, at noget er galt, mener paraplyorganisationen Danske Patienter
- De psykiatriske patienter er langt dårligere stillet som det er i dag end patienter med fysiske sygdomme, siger Danske Patienters direktør, Morten Freil til DR Nyheder.
Han tror ikke, at de lave tal skyldes, at psykiatriske patienter sjældnere bliver fejlbehandlet end andre patienter.
- Vi ved, at psykiatrien i mange år har haltet efter, både fagligt og kapacitetsmæssigt. Psykiatriske patienter har simpelthen fået en dårligere behandling. Derfor er det meget svært for os at tro, at der skulle ske færre patientskader i psykiatrien end når det gælder fysiske sygdomme, siger Morten Freil fra Danske Patienter. Og han tilføjer:
- Grunden til at psykiatriske patienter søger erstatning i mindre grad, det er simpelthen, fordi det er for svært, ikke fordi der er færre skader.
Danske Patienter mener loven skal ændres, så psykiatriske patienter reelt bliver ligestillet med fysisk syge patienter, når det gælder om at søge erstatning.
Forbrugerrådet vil også ændre loven
Forbrugerrådet Tænk støtter kravet om at ændre loven. Rådet sidder med i Patientforsikringens ankeinstans, Patientskadeankenævnet.
- Erstatningssystemet er indrettet på de fysisk syges præmisser. Hvis man har en psykisk sygdom, er systemet ikke indrettet godt nok, og det synes vi sundhedsminister Astrid Krag skal gøre noget ved, siger direktør i Forbrugerrådet Tænk, Lars Pram.
Han roser regeringen for at have opprioriteret psykiatriske patienter, når det gælder deres behandling.
- Nu synes vi, det er på tide, regeringen tager det næste skridt, og sørger for at psykiatriske patienter også bliver ligestillet med fysisk syge patienter, når det gælder erstatning, siger Lars Pram.
Også Bedre Psykiatri og landsforeningen SIND ønsker loven ændret for at sikre psykiatriske patienter lige muligheder for at søge og få erstatning, når de er fejlbehandlet.
Afdækning af årsager
Danske Patienter mener, at myndighederne først og fremmest må lave en analyse af, hvorfor de psykiatriske patienter så sjældent søger og får erstatning. Og derefter, med eksperters hjælp, lave nogle løsninger, der kan sikre, at flere psykiatriske patienter får erstatning.
- Det skal en aktiv indsats til, for at sikre at de patienter rent faktisk kan søge erstatning, når de er berettiget til det, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.
Han mener også, at det kan være sværere at vurdere, om der er sket en skade, når det gælder psykiatrisk behandling, end når en patient f.eks. har fået amputeret det forkerte ben.
- Men så må man lade tvivlen i højere grad komme patienten til gode og sætte videre rammer for, hvornår man tildeler erstatning, mener Morten Freil fra Danske Patienter.