Det ser ud til at blive svært for tidligere patienter hos psykiater Arne Mejlhede at få erstatning for forkert behandling.
En af dem er Lars Klysner, der har hyret en advokat til at hjælpe ham, selvom han knap har råd.
- Det vil være en utrolig stor belastning. Jeg vil få det meget meget dårligt med det, siger Lars Høj Klysner på 31 år, om frygten for at hans ansøgning om erstatning bliver afvist.
Hele 37 tidligere patienter fra psykiateren Arne Mejlhede i Hobro har søgt erstatning i Patientforsikringen for den behandling, de fik hos Mejlhede.
14 patienter har fået svar. Ud af dem har to fået erstatning og fem fået afslag. Resten er blevet afvist, fordi deres sager er fra før 2004, og på det tidspunkt var speciallæger ikke omfattet af loven om patientforsikring. Det ser altså ud til at blive svært at få erstatning for Mejlhedes tidligere patienter.
Forkert diagnose
Arne Mejlhede gav Lars Klysner den absolut tungeste diagnose, paranoid skizofreni, der normalt kun gives til folk, der hører stemmer, ser syner, eller føler sig forfulgt af vrangforestillinger. Diagnosen faldt efter en konsultation på få minutter.
- Han sagde, at jeg ikke skulle forvente at blive rask. Slet ikke på kort sigt, men højst sandsynligt heller ikke på langt sigt. Det var så ødelæggende for mig. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg ikke kunne hjælpes, siger Lars Klysner.
Går med aviser
Han er i dag på førtidspension og går med aviser en gang om ugen. Det gør han for at få råd til den advokat, der hjælper ham med at udfylde papirerne til Patientforsikringen. Patientforsikringen er den offentlige ordning, hvor patienter kan søge erstatning, når behandlingen er gået galt.
Selv om Lars har prøvet flere gange at udfylde skemaet, går det stadig galt.
Man skal fortælle hvilken sygdom, man blev behandlet for - noget der i Arne Mejlhedes tilfælde kan være mere end svært at vide, fordi psykiateren systematisk har skrevet forkerte diagnoser.
Og selv psykisk syge patienter, der har været tungt medicineret med stærkt sløvende medicin, bliver spurgt til, hvornår de mærkede skaden første gang, og om de har fulgt lægens ordinationer.
Uoverskueligt
- Det er jo fuldstændigt uigennemskueligt, siger Lars Klysner. Det blev så overskueligt, at Lars for en måned siden besluttede at hyre en advokat til at hjælpe ham med sagen.
Patientforsikringen dækker ikke advokatomkostningerne, hvis en patient ligesom Lars Klysner vælger at bruge en advokat til at hjælpe sig. Som loven er, skal Patientforsikringen nemlig hjælpe til med sagen, så patienten får erstatning hvis han eller hun har krav på det.
- Vil sende mig langt ned
Men det tør Lars altså ikke forlade sig på, og derfor risikerer han nu at stå med en regning på mange tusind kroner, hvis han taber sagen.
Men den økonomiske omkostning er alligevel intet i forhold til, hvordan Lars personligt vil tackle det, hvis han får afslag.
Både ud fra et moralsk, retfærdighedsmæssigt syn, men det vil også sende mig langt langt ned. Hvor det virkelig bliver svært at komme op fra igen, siger han.
Pårørende skal hjælpe
Hos Patientforsikringen afviser vicedirektør Martin Erichsen, at skemaerne har ført til afvisning af sager:
- Vi har endnu aldrig afvist en sag, fordi skemaet ikke var korrekt udfyldt, siger han til DR Nyheder og tilføjer:
- Anmeldelsen skal ikke være en hindring for en anmeldelse. Derfor må pårørende til patienter hjælpe til med, at skemaet bliver udfyldt og afleveret.