Lad os tage det vigtigste først. Det vil også i fremtiden være muligt at købe kanelsnegle i Danmark. Kanelsneglen et ikke et truet dansk nationalklenodie.
Men når det er sagt, så kan kanelsneglen - sådan som den kendes hos en del danske bagere i dag - faktisk godt være truet. For mange danske bagere bruger nemlig ikke rigtig kanel (Cinnamomum Verum) i deres kanelsnegle.
De bruger i stedet den meget billigere såkaldte kassia kanel. Den smager af kanel, men indeholder også giftstoffet kumarin som kan give leverskader.
EU vil regulere aromastoffer
Bagerne er ikke de eneste som gennem årene har skiftet originale aromastoffer ud med andre produkter.
Fænomenet er udbredt og da en del af aromastofferne kan være skadelige i større mængder og aromastofferne samtidig kan bruges til at vildlede forbrugerne, så har Europas politikere bestemt, at brugen af aromastoffer skal reguleres.
Da fødevarer cirkulerer frit i EU´s indre marked, så har politikerne bestemt, at reguleringen af aromastoffer skal foregå i EU.
Dansk minister deltog i forhandlinger
Politikerne bad Europa-Kommissionen om at fremlægge et forslag. Det blev præsenteret i 2006, og forslaget handlede om mange forskellige aromaer - kanel er bare en af dem.
Forslaget til EU-regler om aromastoffer skulle drøftes både af EU-landenes regeringer og af medlemmerne af Europa-Parlamentet.
Fra dansk side var det den daværende danske minister Eva Kjer Hansen(V) om deltog i drøftelserne i EU´s ministerråd, og den borgerlige danske regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen støttede, at der skulle laves EU-regler som regulerer brugen af aromastoffer.
Blev vedtaget i 2008
Undervejs i processen orienteres politikerne i Folketingets Europaudvalg. De kunne blandt andet læse, at:
- Det er regeringens generelle holdning, at det er vigtigt at sikre harmoniserede regler for anvendelse af aromastoffer i og på fødevarer, stod der.
Efter forhandlinger frem og tilbage i EU hvor ministre og medlemmer af Europa-Parlamentet var fælles om at udarbejde reglerne, så blev EU´s forordning om aromastoffer i fødevarer vedtaget i 2008.
Fødevarestyrelsen på indkøb
Fra dansk side var det fødevareminister Eva Kjer Hansen som sagde ja tak til reglerne - med stor opbakning fra partierne i Folketinget.
Efter reglerne blev vedtaget, skulle de gennemføres i praksis. Den slags tager tid i EU og arbejdet er stadig i gang.
I Danmark overlades det til Fødevarestyrelsen at finde ud af, hvordan det skal ske, og Fødevarestyrelsen gik grundigt til værks. Også på kanel-området.
Fra december 2012 til februar 2013 var Fødevarestyrelsens eksperter på indkøb i Danmark. De købte kager, morgenmadscerealier, deserter og andet godt for at teste disse produkters indhold af kanel-giftstoffet kumarin.
17 snegle over grænsen
35 kanelsnegle, kanelstænger og gulerodskager blev analyseret af Fødevarestyrelsen og 17 af disse overskred grænseværdien for, hvor meget kumarin der må være i det, der kaldes for "fint bagværk."
Der er med andre ord et problem. Danske bagere bruger mere kassia kanel i deres snegle end det, som det store flertal i Folketinget finder ansvarligt.
Så enten må danske bagere helt enkelt begynde at bruge rigtig kanel i deres snegle. Eller også skal danske politikere overbevise Fødevarestyrelsen om, at de har tolket EU-reglerne helt forkert.
Fint eller traditionelt?
For i Sverige har Livsmedelverket - den svenske fødevarestyrelse - vurderet, at kanelbullar ikke er "fint bagværk" men derimod "traditionelt bagværk".
Og der må man gerne bruge mere kanel.
Uanset hvad, så var det danske politikere som skabte EU-reglerne om aromastoffer og en dansk myndighed, som har tolket reglerne sådan, at kanelsneglen nu kan være "i fare."
Og problemet er let at løse. Bagerne kan begynde at bruge rigtig kanel eller Fødevarestyrelsen kan karakterisere kanelsneglen som traditionelt bagværk.
Så mon ikke kanelsneglen bliver lige så svær at udrydde som dræbersneglen.