Hysteri.
Så kort kan DR Nyheders Sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling, sige det oven på en dag, hvor indholdet af kanel i kanelsnegle pludselig er blevet en nyhed.
Forklaringen på, hvorfor det brune krydderi pludselig er blevet et emne, som man kan læse om her på dr.dk, er, at en EU-forordning regulerer, hvor stor en mængde kumarin, der må være i europæernes kost.
Kumarin er et giftstof, som findes i kanel - og derfor har EU lavet grænseværdier for, hvor meget kumarin der må være i bagværk. For meget kumarin kan skade leveren.
Snørklet forklaring
Den snørklede forklaring er, at der skelnes mellem traditionelt og sæsonbetonet bagværk og almindeligt "fint" bagværk. Sæsonbetonet bagværk, som for eksempel julesmåkager, må gerne indeholde mere kuramin - og altså kanel - end det bagværk, som ikke er sæsonbetonet.
Det er her, den danske kanelsnegl kommer i fare. For Fødevarestyrelsen mener nemlig ikke, at en kanelsnegl er traditionelt dansk bagværk. Og derfor skal der mindre kanel i den.
Peter Qvortrup Geisling tør ikke gisne om, hvor mange kanelsnegle, man skal spise for at ryge over grænseværdien for kuramin - men:
- Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har læst en videnskabelig artikel om, at en dansker er blevet syg af kanel, siger han til dr.dk.
Som boller i karry uden karry
- Hvis EU skal forholde sig til danskernes sundhed, så er prioriteringen: Rygning, rygning, rygning, alkohol, motion og kost. Alt derudover er hysteri. Kanel er ikke et sundhedsproblem i Danmark, slår han fast.
Hos bagerne falder den nye grænseværdier heller ikke i god jord hos bagermester Steen Friis Nielsen - for kanelsnegle uden kanel er som boller i karry uden, ja, karry.
- Det er smagsstyrken der bestemmer noget, siger han.
Hos Fødevarestyrelsen understreger Birgit Bønsager, at man bestemt ikke er ude på at forbyde kanelsnegle:
- Men det må være muligt at overholde grænseværdierne, så danskerne trygt kan spise kanelsnegle, siger hun til DR Nyheder.