Om få år vil der mangle faglært arbejdskraft. Problemet er så stort, at der allerede fra næste skoleår skal optages mere end dobbelt så mange elever på de linjer, der uddanner faglærte til industrivirksomhederne.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).
- Set med vores øjne, så er situationen akut, siger Karsten Dybvad, der er adm. direktør i DI, til DR Nyheder.
I 2020 kommer landets industrivirksomheder til at mangle omkring 33.000 faglærte inden for Jern og Metal samt Handel og Kontor. Der er altså kort tid til at få rettet op på et faldende antal erhvervsskoleelever.
Må finde arbejdskraft i udlandet
Bliver der ikke uddannet nok dansk arbejdskraft, så finder virksomhederne faglærte uden for landets grænser, lyder det fra DI.
- Så må man prøve at tiltrække dygtige kvalificerede faglærte fra udlandet. Og hvis man ikke kan det i tilstrækkeligt omfang, så vil produktionen jo ikke kunne foregå i Danmark, siger han.
I midten af 00'erne valgte næsten hver tredje ung en erhvervsuddannelse. Det tal er siden faldet støt. I de seneste år har mindre end hver femte søgt ind på en erhvervsuddannelse.
Svært at vende skuden
Formanden for Danske Erhvervsskoler - lederne, Peter Amstrup, tror ikke på, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen lige med det første.
- Der er ikke noget, der indikerer for os, at optaget vil stige allerede til næste sommer. Og da slet ikke noget, der ligner en fordobling, siger Peter Amstrup til DR Nyheder.
I DI er adm. direktør Karsten Dybvad mere optimistisk.
- Det er jo ikke sådan, at vi ikke har haft store tal på erhvervsuddannelserne, når man går tilbage til tidligere år, så selvfølgelig kan vi vende den udvikling. Det kan vi, siger han.
Problemet stikker dybt
Men erhvervsskoleledernes formand mener, at problemet stikker dybt. Han fortæller til DR Nyheder, at unge giver udtryk for aldrig at være blevet orienteret om erhvervsskolerne, og at de til vejledningssamtaler får at vide, at de bør vælge gymnasiet.
- Det er ikke en bebrejdelse mod hverken Ungdommens Uddannelsesvejledning eller folkeskolerne, men en konstatering af, at vi er nødt til at etablere et samarbejde, der er langt mere forpligtende, end det vi oplever rundt om i kommunerne i dag, siger Peter Amstrup.
Ifølge ham er politikerne nødt til at tage tungere skyts i brug, når de i morgen tager hul på forhandlingerne om en erhvervsskolereform.
Kræver højere adgangskrav på gymnasier
Regeringen lægger op til at indføre adgangskrav på alle ungdomsuddannelser, så man skal have bestået dansk og engelsk med karakteren 2, for at kunne komme ind.
Det er Peter Amstrup enig i, men han mener, at adgangskravene til gymnasierne bør være endnu højere.
- Hvis man siger, at der skal for eksempel et 7-tal til for at komme ind på en gymnasieuddannelse. Det vil formentlig også få antallet af de studenter, vi har behov for, til at passe lidt bedre, end det gør i dag. Og så vil man jo derigennem tvinge nogle elever over på erhvervsskolerne, siger Peter Amstrup.
DF støtter højere adgangskrav
Dansk Folkeparti støtter ideen om at indføre adgangskrav til gymnasierne, der er højere end på erhvervsskolerne.
- Vi bliver nødt til fra politisk hold, at tage den svære beslutning for de unge, fordi lige nu er der en lemmingeeffekt, hvor alle bare vælger gymnasiet, siger Alex Ahrendtsen, der er undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, til DR Nyheder.
DI starter mandag kampagnen 'Hands-on' sammen med fagforeningerne 3F, HK og Dansk Metal, hvor en række folkeskoler får besøg af tre unge erhvervsskoleelever, der vil aflive myter og fordomme om det at være faglært.