Selv om Lise Loft havde fået to aborter, var hun som ung kvinde i 1950'erne alligevel i tvivl om, om hun syntes at abort var det rigtige. Og hun syntes i hvert fald ikke, at det var noget, alle skulle kunne gå hen og få.
Det ændrede sig imidlertid brat, da hun kort efter at have fået sit andet barn igen blev gravid - og ikke syntes, at hun kunne forsvare at få et barn, hun på ingen måde ønskede.
Hvor de to første aborter var nogen, hun som sygeplejeelev selv havde lavet med sæbevandsudskylninger i livmoderen, så søgte hun denne gang om en lovlig abort hos Mødrehjælpen.
Bestilte rejse til Polen
Her skulle hun gennem to samtaler, hendes mand skulle også indkaldes - og så skulle et panel af en læge, en psykiater og en socialrådgiver tage stilling til, om hun skulle have ret til en lovlig abort.
- Jeg fabrikerede en historie om, at jeg blev helt umulig, når jeg var gravid, og derfor var bange for, om min mand ville forlade mig og jeg ville blive alene med to børn. Den historie bekræftede min mand ved sin samtale, selv om den ikke var sand. Jeg sagde også, at jeg fik svært ved at gå. Men da jeg arbejdede som fødselspædagog, var gift og havde ung pige i huset, regnede jeg med, at jeg ville få et afslag, fortæller den nu pensionerede fødselspædagog til dr.dk.
Lise Loft var så overbevist om, at hun ville få et afslag, at hun gik til en kvaksalver for at få barnet fjernet.
Aborten lykkedes ikke, så hun bestilte en rejse til Polen, som så mange andre unge kvinder gjorde det dengang - for i Polen var der fri abort.
De kloge og de rige
Men dagen inden afrejsen kom brevet fra Mødrehjælpen - og stik mod forventning var det en bevilling af legal abort.
- Da var det, det gik op for mig, at de velformulerede nemt kunne få bevilget abort ved at finde på gode historier. Og de rige havde råd til at rejse til London eller Polen og få det fjernet, siger Lise Loft.
Hun havde så oven i købet en veninde, der fik en abort, fordi hun spillede bridge med en overlæge, som gav hende en udskrabning under påskud af, at der var "uregelmæssige blødninger".
- Det vil sige, at det var dem, der ikke var for kloge, dem, der ikke havde penge og dem, der ikke havde et netværk, der producerede nøglebørn. Mange var gode forældre alligevel, men det var dem, der havde de sværeste vilkår for at blive gode forældre.
Kæmpede for retten til fri abort
Lise Loft kom med i Dansk Kvindesamfunds "vilde lillesøster", Individ og Samfund, hvor hun sammen med 30-40 andre kvinder kæmpede for retten til fri abort.
Kampen bar frugt og loven blev vedtaget i sommeren 1973, da Lise Loft var i Spanien med sin mand og sine to børn.
Hun husker, hvordan hun ærgrede sig over ikke at være hjemme og fejre det sammen med de andre græsrødder.
Men da hun i en alder af 45 igen blev gravid - også denne gang med prævention - var det en helt anden sag at få en abort.
- Jeg kan huske, at da jeg lå der under ordnede forhold, så tænkte jeg: Det har jeg fortjent det hér.
Fortryder intet
Lise Loft mener, at loven om fri abort har været lige så vigtig for kvinders ligestilling, som det at de er kommet ud på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge.
Hun køber ikke abortmodstandernes argument med, at kvinder er så oplyste, at de bare kan lade være med at blive gravide.
For hun er, som hun selv siger, typen, der bliver gravid bare hun ser et par herretrusser. Og de uønskede graviditeter hun har haft, har hun alle sammen haft på trods af, at hun har brugt prævention.
- Der vil altid være aborter, også selv om de unge er meget fornuftige. For vi er jo alle mennesker, siger hun.
Derfor har hun heller aldrig haft dårlig samvittighed over at slutte et liv.
- Det får jeg ellers over det mindste i livet. Men jeg synes, det er rimeligt både over for kvinden og over for barnet, at man er klar - og derfor skal det ikke komme og være uønsket, siger hun.