Københavns Universitet er netop kommet med en evaluering af hundelovens forbudsordning, hvor konklusionen er, at mængden af nyregistreringer af de forbudte hunderacer er faldet.
Men rapporten siger også, at der ikke findes stærke beviser på, at forbudsordningen har mindsket antallet af bid på mennesker og hunde.
Fødevareminister Karen Hækkerup erkender nu, at hundeloven er for firkantet og lægger op til at ændre reglerne for skambid.
Men de meget kritiserede og omdiskuterede raceforbud mod 13 hunderacer bliver ikke ændret. Ministeren mener nemlig, at det giver tryghed.
Skambidsparagraffen skal ændres
Fødevareminister Karen Hækkerup (S) kommer med et nyt udspil til en revision af den omdiskuterede hundelov, da hun erkender, at den nuværende lov fra 2010 er for firkantet.
Tidligere har reglerne været sådan, at hvis en hund har forårsaget et bid, der har betydet, at der skulle en sygning til, så har hunden skulle aflives.
Men med de nye regler om skambid, behøver hundeejere ikke længere at frygte, at deres hund skal aflives, kun fordi den har været i voldsom leg i parken eller har forsvaret sig, fordi den følte sig truet.
- Jeg kunne godt tænke mig, at hundeejeren og hunden får den chance, der skal til, så man kan bede om at få en saglig vurdering af et bid. Hvilket vil sige, at der vil oogså kunne være hunde, der har bidt eksempelvis fordi de er forskrækkede, som ikks skal aflives fremover siger Karen Hækkerup til DR Nyheder.
De 13 hunderacer skal stadig være forbudte
Karen Hækkerup vil beholde forbuddet på de 13 hunderacer, også selvom rapporten siger, at der ikke findes stærke indikationer på, at forbudsordningen har haft den ønskede reducerende effekt på antallet og omfanget af bidskader på mennesker og hunde.
- Jeg synes, det er meget logisk, at det ikke har haft det nødvendige antal reduktioner i forholdet til antallet af skader, fordi hundende stadig er der, siger Karen Hækkerup.
Hun siger, at de forbudte hunderacer kun udgør to procent af alle hunde i Danmark, men at de forbudte racer tegner sig for cirka 40 procent af de i alt 157 bid, der er registreret siden lovændringen i 2010.
Hundeloven skaber tryghed i befolkningen
Ministeren synes ikke, at der er nogen grund til igen at tillade, at de 13 forbudte racer igen kan gå frit omkring, og mener at svaret til på det er simpelt.
- Det er noget, der giver mange mennersker tryghed, at de her hunde ikke færdes frit omkring. Man kan sagtens som hundeelsker finde en anden hund, som er mindre farlig, og som har mindre risiko for og bide andre dyr eller mennesker, siger ministeren.
Men konklusionen i evalueringe fra københavns universitet siger, at meget tyder på at bidskader forsaget af de forbudte racer kun udgør en lille del af bidskade på især mennesker, og at forbuddet heller ikke har ført til et markant fald i antallet af bidskader på hunde.
- Det har det ikke, fordi hundende er der stadig, og de bider stadig, påpeger ministeren.
Siden hundeloven blev ændret i 2010 er cirka 600 hunde blevet aflivet, både som følge af skambid og som følge af raceforbuddet.
Forslaget til hundeloven er i høring frem til 18. oktober 2013.