Torsdag formiddag besøgte transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) Femern-projektet ved Rødbyhavn på Lolland.
Ministeren fik lov til at tage første spadestik i en gravemaskine til det første vejarbejde, der blev sat i gang som en del af de fremrykkede aktiviteter for Femern Bælt-forbindelsen, som Folketinget vedtog tidligere i år.
- Det var jo lidt vildt med den her store maskine, fordi jeg ikke helt kunne håndtere den, da man skal hive i flere dimser på én gang, fortalte Pia Olsen Dyhr umiddelbart efter, at hun havde taget projektets første spadestik.
Se hvordan transportminister Pia Olsen Dyhr håndterede gravemaskinen, da hun skulle tage det første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen, i videoen i toppen af artiklen.