VIDEO Piratgidsel: Det værste var piskene

DR Nyheder har mødt sømanden Søren Lyngbjørn, der tilbragte 839 dage som gidsel i Somalia.

Det var en ærlig Søren Lyngbjørn, som DR Nyheder mandag mødte på hans husbåd på Ærø.

Her talte han for første gang ud til tv, efter den voldsomme oplevelse, hvor han i 839 dage sad som gidsel i Somalia.

- Vi oplevede skyderier, hvor det var temmelig voldsomt. En af de rigtig slemme ting var, da vi fik pisk. Det var fandme noget af en oplevelse. Det var en af de voldsomme. Og de truede med at hive neglene af og sådan nogle ting, siger Søren Lyngbjørn.

Mediernes opmærksom både positiv og negativ

I Danmark har medierne flere gange fået hug for, at den meget opmærksomhed på sagen har forlænget gidslernes tid i piraternes varetægt.

Det vurdering deler Søren Lyngbjørn også, men han mener samtidigt, at mediedækningen også har haft positive konsekvenser:

- Vi vidste, når vi var dernede, at hver eneste gang, der var et pip herhjemme, så ville det komme til at koste os længere tid, fordi så blev det jo sværere at forhandle. Men på den anden side vidste vi jo også, at piraterne gravede deres egen grav, fordi der kom mere fokus på det. Så længe, der ikke er nogen, der ved noget, så sker der jo ingenting, siger Søren Lyngbjørn.

Sammen med sine fem kolleger blev Søren Lyngbjørn frigivet af somaliske pirater den 30. april 2013 efter 838 dages fangenskab.

Se interview med Søren Lyngbjørn øverst i artiklen.