FAKTA: Forslaget om 100 kr. i ligestillingsbonus

Det barselsfradrag, regeringen taler om, kaldes en såkaldt ligestillingsbonus.

Sådan bliver regeringens såkaldte ligestillingsbonus (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Regeringens forslag om en ligestillingsbonus handler om de 32 ugers forældreorlov, som mor og far kan dele imellem sig, og altså ikke den barsel, som moren automatisk har ret til.

Til den forælder, der tager mindst orlov

Regeringen vil give familier, hvor forældre deler orloven mere ligeligt imellem sig, en bonus på 100 kroner pr. dag, pr. familie, og den udbetales, når den forældre, der tager mindst orlov (næsten altid faren), tager mindst seks ugers orlov.

Og da de fleste fædre tager 14 dage lige efter barnets fødsel, vil bonussen tilfalde de fædre, der tager mindst fire uger oveni. Altså i alt seks uger.

Man må maksimalt få bonus i 12 uger - altså hvis faren tager tre måneders barsel i alt.

Max 8400 kroner

Bonussen er på 100 skattefrie kroner pr. dag, og ved seks ugers orlov giver det 4200 kroner. Hvis far tager 12 ugers barsel, vil han kunne få i alt 8400 skattefri kroner.

Ordningen gøres tidsbegrænset og gælder kun for børn, der er født fra 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Ordningen er uafhængig af de barselsregler, der allerede er, og vil senere blive evalueret.

Kilde: beskæftigelsesministeriet.