Skiveskåret pålæg som skinke, hamburgerryg og saltkød er så usundt, at Fødevarestyrelsen nu anbefaler, at madpakken kun må indeholde én skive kødpålæg.
Men er pålægget virkelig farligt ? Og hvis ja, hvorfor? DRs nye 'Madmagasinet Bitz & Frisk' dissekerer industriens metoder og midler, når pålægget er på produktionsbåndet.
Mange små stykker kød
En skinke er ikke bare en skinke. Det er mange små stykker kød, der bliver æltet og limet sammen. Den proces kræver tilsætningsstoffer.
En hamburgerryg er ét stykke kød, men det er til gengæld pumpet med vand og tilsætningsstoffer. Det er lovligt, og helt almindeligt, at vores pålæg indeholder over ti forskellige tilsætningsstoffer i en enkelt pakke pålæg.
Salt, fedt og nitrit
De fleste af stofferne er helt uskadelige, og mange af dem nødvendige, når vi gerne vil have pålæg, som holder sig i mange dage.
Men når Fødevarestyrelsen bliver pålægsforskrækkede, er det på grund af tre væsentlige ingredienser i pålæg. Salt, fedt og konserveringsmidlet nitrit. For meget salt og fedt ved vi, ikke er sundt. Men nitrit er, ifølge Fødevarestyrelse, en anden synder i pålægget, fordi den kan være kræftfremkaldende.
Industrien gør bare, som vi ber' om
Nitrit er et konserverings middel som bruges i næsten alt kødpålæg, dog ikke i økologiske produkter.
Men det er samtidig ét af de mest udskældte tilsætningsstoffer gennem tiden. Stoffet blev oprindelig brugt til at hindre botulisme - også kendt som pølseforgiftning, men da Fødevaresikkerheden er blevet så god, som den er i dag, så er det ikke det, der er hovedårsagen til at det stadig bruges i vores pålæg.
Det fortæller produktudviklingschef i Tulip, Bent Dahlgaard:
- Vi har meget styr på vores kogeprocesser, så et eller andet sted, så kan man udmærket lave dem uden, fortæller Bent Dahlgaard til DRs 'Madmagasinet Bitz & Frisk'.
Handler om farven på pålæg
At industrien stadig bruger nitrit handler altså ikke længere om fødevaresikkerhed. Derimod handler det om farven på vores pålæg. Nitrit giver nemlig kødet en lyserød farve, som skjuler den grå tone, der opstår, når kødet koges. Og det er, ifølge Bent Dahlgaard, det forbrugerne vil have:
- Vi vælger det produkt, fordi den der lidt rødfarvede hamburgerryg - det er den, vi kender. Det er den, man vælger. Det er det, som er bevægegrundene for, at vi vælger at bruge det.
Skal vi være bange
Ja, det skal vi, mener Anne Tjønneland, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse:
- Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at hvis man spiser meget kødpålæg kan det give en forhøjet risiko for både kræft, hjerte-kar-sygdomme og andre ting. Men vi ved ikke præcis, hvad det er i kødpålægget, der gør det, fortæller Anne Tjønneland til 'Madmagasinet Bitz & Frisk'.
Maner til besindighed
Men ikke alle er enige i den holdning.
Heriblandt Leif Skibsted, som er professor i Fødevarekemi ved Københavns Universitet og en af Danmarks førende fødevareeksperter. Han maner til besindighed i debatten om pålægsindustriens brug af nitrit.
Han mener, at nitrit, når det bliver brugt, som vi gør i Danmark, har flere fordele end ulemper:
Mere nitrit fra andre kilder
- Der er så store fordele ved at bruge nitrit i kødprodukter, at den meget lille risiko, der måtte være, den kan vi se bort fra. Vi får meget mere nitrit via andre kilder i vores kost fra nitrat der omdannes til nitrit, siger han til DR.
Det er fra grøntsager som rødbeder, spinat og rucola, der har et højt indhold af nitrat, som så omdannes til nitrit i kroppen. Og ifølge professoren vil man med en normal kostsammensætning, få mere nitrit fra grøntsagerne, end fra forarbejdede kødprodukter.
Se og hør mere om nitrit og meget andet i dit pålæg - og hør hvad to måneder gammel skinke smager af - i 'Madmagasinet Bitz og Frisk' i aften på DR1 kl. 21.55
Se introen til programmet i videoen herunder. Klik på play.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:523b0faea11f9d0d2091cf36