11,9.
Så højt et karaktergennemsnit skal du have fra gymnasiet, hvis du vil læse International Business på CBS.
Det betyder, at du som student skal have fået rene 12-taller til din afsluttende eksamen. Eller i hvert fald på papiret, for i virkeligheden træder et system af tillægspoint i kraft, hvis du tager mange højniveaufag eller skynder dig at starte på din universitetsuddannelse.
Og det er ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Peter Allerup, fuldstændig forrykt.
- Det er jo helt vildt! Vi har en 12-skala i Danmark, så karaktererne burde ikke kunne komme højere end 12, men det kan de så alligevel.
Karakterer bliver pustet op
Han er forundret over, at man i år skal kunne fremvise et karaktersnit over 11 fra sin studentereksamen på hele syv universitetsuddannelser, hvis man vil have muligheden for at komme ind.
Det er ifølge Peter Allerup et scenarie, der kun kan udspille sig, fordi karaktererne bliver kunstig pustet op.
- Det er ved at udvikle sig til en uigennemskuelighed, der svarer til amerikanske prissystem, hvor man får en helt anden pris, når man kommer med rabatkuponer. Hvad er betydningen af at have 11,9 i snit? Og er det med eller uden 'boosters'? spørger han.
Unge fanget i karakter-jagt
Systemet betyder, at de unge mennesker i dag allerede i folkeskole og gymnasiet må kæmpe for at opnå så høje karakterer, at de kan sikre sig en ordentlig fremtid, mener Peter Allerup.
- De unge i dag påtager sig den enorme opgave det er, at kæmpe for et højt gennemsnit. De gør det selvfølgelig, fordi det skaber en vis frihed i deres valg senere, men det er også blevet en kamp i sig selv som var det et computerspil, man kunne vinde. Og det er jeg ikke sikker på, at jeg synes om.
Eleverne står ikke alene med ansvaret for at karaktererne har taget magten over systemet, mener Peter Allerup. Også skolerne er begyndt at fokusere på gennemsnit før alt andet, fordi de bliver bedømt på denne ene parameter først.
- Evalueringssystemet i skolerne opmuntrer til, at man skal ligge højt. Og nu kigger man nærmest enøjet på, at man skal have en høj karakter til studentereksamen.
De bedste hjerner kan gå tabt
Målet med karakterjagten er, at sørge for at de bedste hjerner læser de sværeste fag. Men det er langt fra sikkert, at det så også bliver konsekvensen af, at snittet for at komme ind skal være nærmest uopnåeligt.
- Det er problematisk, for det er ikke nødvendigvis sikkert, at de mest geniale og mest innovative på feltet er dem, der kan score højt på præstationsprøver som studentereksamen udgør.
Newton og Einstein ville ikke komme ind
Han nævner Newton og Einstein som eksempler på innovative tænkere, der aldrig havde fået en chance i det danske system i dag.
- De var i den grad afhængig af et ordentligt kvote 2-system. Og det håber jeg der kan blive konsekvensen af det her. At vi får udviklet et bedre kvote 2-system.
Netop kvote 2-studerende gennemgår en anden proces for at komme ind på et studie. De skal igennem samtaler og skal bevise via skriftige begrundede ansøgninger, studierelevant arbejde eller rejser, at de virkelig gerne vil ind.
- Man kan foretage en mere dybtgående vurdering af folks motivation og særlige anlæg. Og hvis der ikke er et godt kvote2-system til at samle dem op, går Danmark glip af en masse mennesker, der helt sikkert har en masse gode ideer der kunne gavne landet, siger Peter Allerup.
KU: Kvote 2 er sværest at komme igennem
I dag er antallet af studerende, der bliver optaget via kvote 2 dog så lavt, at mange af de bedste stadig ikke kommer igennem nåleøjet, netop fordi konkurrencen om pladserne bliver ekstra skarp. Noget de også har oplevet på Københavns Universitet.
- Konkurrensen kan ikke blive meget hårdere, end den er i øjeblikket. Der er så mange velkvalificerede ansøgere til de få pladser, siger studievejleder på Københavns Universitet, Randi Tang Nielsen, til Politiken.
- Søger du eksempelvis psykologi og skal du her i 2013 have dele af eller en hel bacheloruddannelse, der er relevant for psykologistudiet, du skal have haft relevant erhvervsarbejde, og du skal have lavet frivilligt relevant arbejde. Derudover skal du have skrevet en rigtig god motiveret ansøgning, siger hun til Politiken.
Forsker: Opret flere pladser
I dag udgør kvote 2-studerende omkring 10 til 20 procent af alle universitetspladser. Men antallet af kvote 2-ansøgninger ligger nærmere 40 procent af alle ansøgere.
Ifølge Peter Allerup er det skruen uden ende, med mindre politikerne vælger en anden løsning end blot højere snit år efter år.
- Der skal laves flere studiepladser. Og det ved jeg godt, det er ikke nogen nem vej. Men det er den eneste vej, siger Peter Allerup.
Tip os: Kom du ikke ind på dit drømmestudie? Skriv din historie og kontaktinfo til kibi@dr.dk