Hvis foden har det med at blive som en mursten på speederen, og du sidder bag rattet i din egne tanker, skal du være ekstra opmærksom i fremtiden.
For til efteråret ruller 100 fotovogne ud på vejene. I dag er der kun 25. Fremtidens fotovogne vil også holde til på motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke tidligere har været fotovogne.
Hvis du nu sidder og tænker: Det går nok, jeg holder bare godt øje med skiltene - så glem det. Der bliver nemlig ingen skilte, som advarer dig om, at du om ganske kort tid kan modtage et brev med en regning og et lidet flatterende foto.
Den manglende advarsel får ikke bilejernes organisation, FDM, til at klappe i hænderne. Snarere til at trykke en kort advarende gang på hornet.
Trafiksikkerhed er lig med skilte
- Hvis man ønsker mest trafiksikkerhed for pengene, så skal man sætte advarselsskilte op. Det virker. Det ved vi fra for eksempel vejarbejde, hvor man har sat skilte op om, at der er fartkontrol. Så overholder folk fartgrænserne, siger Thomas Møller Thomsen, direktør i FDM, til dr.dk.
Men er det ikke rimeligt, at folk betaler, hvis de ikke overholder fartgrænserne?
- Jo, folk skal betale for at køre for stærkt. Men hvis man for eksempel sætter en fotovogn op uden at skilte på ens trækning, så vil dem, som kører på strækningen hver dag vide, at den er der. Men dem, der kun kører der en gang i mellem, vil få fartbøder, siger han.
Thomas Møller Thomsen fra FDM er ikke ene om at kritisere færdselspolitiets nye strategi.
Trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann sagde i går til TV AVISEN, at synlig fartkontrol er at foretrække.
Og De Konservative går så langt som til at kalde det for en pengemaskine.
- Jeg er helt uenig i strategien om, at man ikke advarer folk. Meningen er jo, at vi skal køre ordentligt. Vi skal overholde hastighederne. Meningen er ikke, at det skal udvikle sig til en pengemaskine, siger Brian Mikkelsen til DR Nyheder.
Fartbøder til uvidende
FDM vil dog ikke udelukke, at der kan være veje, hvor de også mener, at fotofælder og ingen skilte kan være en mulighed. Men det skal ikke være på de veje, hvor organisationen mener, der ingen logisk sammenhæng er mellem vej og fartgrænse.
- Det kan være en lige landevej, hvor man godt kunne sætte fartgrænsen op til 90. Vores opfordring er, at man sætter fotofælder op på farlige vejstrækninger og skilter med det for at øge effekten, siger Thomas Møller Thomsen.
Men den løsning kommer han nok til at køre langt efter. For som Allan Nyring, der er politiinspektør i Rigspolitiets Færdselsenhed siger:
- Hvis folk ikke overholder hastighedsbegrænsningen, så kan de ikke vide sig sikre nogen som helst steder, fordi vores kontroller vil være over det hele, siger Allan Nyring.
De 100 fotovogne kan nemlig flyttes rundt i hele landet.
Rådet for Sikker Trafik vurderer, at fire ud af 10 trafikdrab kan undgås, hvis man overholder fartgrænserne.
Sidste år mistede 167 mennesker livet i trafikken - i øvrigt det laveste antal trafikdræbte siden man begyndte at registrere trafikulykker i 1930.