Mange huse i landdistrikter står tomme og ser faldefærdige ud.
Men 66 kommuner får nu del i en særlig pulje på 200 millioner kroner i 2014, som regeringen har afsat til landsbyfornyelse.
De værst ramte områder ligger i Region Sjælland og Region Syddanmark, der får henholdsvis 55 millioner kroner og 52,6 millioner kroner. Guldborgsund Kommune er topscorer med 9,4 millioner kroner tildelt.
Også Lolland, Vordingborg, Thisted og Tønder spiser en stor bid af kagen. På kortet ovenfor kan du se, hvor mange penge de enkelte kommuner får til at rive faldefærdige huse ned.