Skader og sygdomme i led og muskler plager 660.000 danskere og koster årligt samfundet mere end 20 milliarder kroner, hvilket er mere end de fleste andre sygdomme i Danmark.
Mange af de dyre skader som for eksempel ødelagte korsbånd og dårlig ryg skyldes idræt - især håndbold og fodbold er de store syndere. Det fremgår af en rapport, som Vidensråd for forebyggelse har offentliggjort i dag.
Hovedbudskabet i rapporten er ikke overraskende, at netop mere forebyggelse ville være godt for både samfundsøkonomien og en masse menneskers livskvalitet.
- Specielt alvorlige knæskader med slidgigt til følge er et stort problem, men forskning viser, at forebyggelse kan reducere skaderne med 60 procent. Omkring to ud af tre skader kan altså undgås med den rigtige træning, siger Mette Zebis, seniorforsker i idrætsfysiologi på Hvidovre Hospital og en af forfatterne til rapporten.
Stå på ét ben
Det er implementeringen af de rigtige øvelser, det halter med rundt omkring i de danske idrætsklubber. Især balanceøvelser, hvor man træner den rigtige kropsposition, er en mangelvare.
- Et eksempel på en god øvelse er at stå på ét ben og holde balancen eller hinke. Det er helt simple øvelser, der kan lægges ind i opvarmningen, siger Mette Zebis, der nævner baglåret som en virkelig overset muskelgruppe:
- Vi træner i høj grad forlåret, fordi det gør en eksplosiv, men et styrket baglår forebygger korsbåndsskader. Det er overset, siger hun.
Mange idrætsudøvere handler i god tro og tænker, at opvarmning i sig selv er skadesforebyggende. Men handler det om alvorlige og akutte knæskader, skal der helt specifikke øvelser til for at forebygge.
Forbund har stort ansvar
Ifølge Mette Zebis har idrætsforbundene et stort ansvar for at tage forskningen til sig og få den ind i træneruddannelserne.
- Forbundene skal være meget bedre til at udbrede budskabet. Derudover ved vi også, at landsdækkende kampagner kan have en stor effekt. Det har vi set eksempler på i Norge, siger hun.
Piger har tre-fem gange større risiko for skader og en øget risiko for at danne slidgigt. Forklaringen findes blandt andet i, at piger ikke har samme bevægelsesstrategi og er mere oprejste, når de lander på gulvet. Dermed øges belastningen af knæet.
Slidgigt som 30-årig
Skader og sygdomme i led og muskler anslås at koste samfundet 20 milliarder kroner. Ifølge norsk forskning koster en knæskade omkring en million kroner - inklusive sygdomsbehandling, sygedagpenge og genoptræning.
50 procent af korsbåndsskaderne fører desuden til slidgigt inden for 10-15 år, og det er typisk unge piger, der bliver ramt.
Det vil sige, at de allerede i begyndelsen af 30'erne har såkaldt "gamle knæ" og er delvist invaliderede.