Norsk Politi kendte til Anders Breivik, og de kunne have stoppet ham i tide, mener en svensk forsker. Det skriver den svenske avis Dagens Nyheter.
Mandag fremlagde den svenske forsker Wilhelm Agrell, der er professor i efterretningsanalyse ved Lunds Universitet, en rapport, hvor han præsenterer sin analyse af trusler og advarsler i forbindelse med terrorangrebene i Norge den 22. juli 2011.
Her dræbte den norske terrorist Anders Behring Breivik 77 mennesker - først otte i Oslos regeringskvarter med en bilbombe og herefter skød og dræbte han 69 mennesker på øen Utøya, hvor Arbejdernes ungdomsparti, AUF, holdt sommerlejr.
Potentiale for advarsel
Wilhelm Agrell mener, at advarselstegnene var der, men at myndighederne ikke opdagede det, fordi de søgte efter terrorister med baggrund i islamistiske bevægelser. Han advarer den svenske efterretningstjeneste mod at begå samme fejl.
Han forklarer for eksempel, at Breiviks navn optrådte i forbindelse med indkøb af kemikalier til at fremstille en bombe.
- Breiviks angrebsforberedelser var relativt nemme at opdage. Problemet var, at norske myndigheder og samfundets evne til at opdage dem var så små, siger Agrell til Dagens Nyheter.
Det er noget, der også er blevet konkluderet i Norge efter angrebet. Kort efter den 22. juli 2011 blev der nedsat en kommission, som skulle vurdere politiets indsats.
Her konkluderede kommissionen, at angrebet i Oslo og på Utøya kunne være undgået. Med en bedre arbejdsmetodik og et bredere fokus kunne norsk efterretningstjeneste være kommet på sporet af gerningsmanden før 22. juli, lød det.
- Politiet gjorde det ikke godt nok
Men rapporten hæftede sig især ved politiets indsats på dagen, hvor det ifølge rapporten tog politiet for lang tid at komme ud til Utøya.
Allerede i august sidste år beklagede politidirektør Øystein Mæland. Han sagde til NRK, at kommissionens konklusioner har været vanskelig læsning.
– Jeg påtager det tunge ansvar for det, som gik galt, sagde Mæland.
- Vi tager kritikken fra politiet alvorlig og vil bestræbe os på at ændre det, der bliver peget på i rapporten, sagde han.
Få dage efter tog Norges statsminister Jens Stoltenberg det fulde ansvar i en tale til nationen:
- Som statsminister har jeg det øverste ansvar. Jeg har derfor ansvaret for det, der fungerede, og det der ikke fungerede den 22. juli sidste år, sagde statsministeren.