Regioner: Ingen naturlov med private praksisser

Regionerne overvejer alternative løsninger, hvis de praktiserende læger afleverer ydernumrene. En mulighed er flere regionsklinikker.

Regionerne pønsker på at ansætte regionslæger i stedet for privatpraktiserende læger, men det tvivler lægernes formand på kan lade sig gøre. (Foto: © Mikkel Møller Jørgensen, Scanpix)

Ledende regionspolitikere er klar til at gøre op med, at læger skal arbejde i egen private praksis.

- Det er ingen naturlov, at danskernes indgang til sundhedsvæsnet skal foregå hos en læge i en privat praksis, siger den nordjyske regionsrådsformand Ulla Astman (S), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- I nogle områder, hvor regionen ikke har kunne skaffe privatpraktiserende læger, betjener regionsansatte læger patienterne i regionsklinikker, og det fungerer udmærket, siger hun.

- Når lægerne truer med at aflevere deres ydrenumre må vi overvejer, om der er alternativer til at sikre patienterne gratis lægehjælp. Men målet er ikke at afskaffe de privatpraktiserende læger. Målet er at berolige patienterne med, at der fortsat vil være gratis lægedækning, siger Ulla Astman.

Udtryk for desperation

Henrik Dibbern, der er formand for de praktiserende læger kalder forslaget fra Ulla Astman for et udtryk for desperation.

- Jeg anser det ikke for en trussel. De praktiserende læger ejer og driver 2.100 lægeklinikker, og jeg tror ikke, r tror ikke kan skaffe det kan regionerne ikke løse ved at skaffe et alternativ til det system. Henrik Dibbern

Både Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner, og Poul Erik-Svendsen (S), formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, siger til Fyens Stiftstidende, at de er parate til alternative løsninger.