Tre af de helt store politiske skandaler de seneste 12 år, Farum-sagen, skattesagen og sagen om tuneserloven, havde sandsynligvis ikke set dagens lys, hvis den nye offentlighedslov om aktindsigt var indført dengang, de historier blev skrevet.
Det skriver fagbladet Journalisten på sin hjemmside.
Fagbladet har spurgt Justitsministeriet om, hvorvidt det efter den nye offentlighedslov ville være muligt at få aktindsigt i en række dokumenter, som ligger til grund for ni større mediehistorier.
Tre nej'er og seks måske'er
Svaret fra Justitsminister Morten Bødskov (S) lyder, at det med sikkerhed ikke vil være muligt at få indsigt i de tre sager, mens Justitsministeriet tager forbehold for de resterende seks, på grund af manglende information fra andre ministerier.
Ifølge Justitsministeriets svar vil den nye lov blandt andet begrænse retten til aktindsigt i Skat Københavns møder med Skatteministeriets departement om Helle Thorning Schmidts skattesag. Insigt i det dokument førte ellers i sidste ende til nedsættelse af Skattesagskommissionen.
Heller ikke Peter Brixtoftes møder i Farumsagen eller et udkast til Tuneserloven ville være underlagt aktindsigt.
Bredt flertal bag
Forslaget til en ny offentlighedslov har vakt stor debat, fordi to paragraffer begrænser retten til aktindsigt i forhold til den gældende lovgivning i dag. Et bredt flertal af Folketingets partier står dog fortsat bag den nye lov.
Enkelte politikere har dog udtryk kritik af loven, og på SF's Landsmøde i weekenden blev det vedtaget, at partiet skal arbejde for at afskaffe de dele af loven, som begrænser retten til aktindsigt.
Statsminister Helle Thorning Schmidt kaldte tirsdag loven for en god lov på sit ugentlige pressemøde.
- Hvad der sker på SFs landsmøde, må du tale med SFs formand eller andre SFere om. Regeringen har én holdning til offentlighedsloven, og det er, at vi synes, det er en god offentlighedslov, som også indebærer nogle nye muligheder i forhold til offentlighed, siger hun ifølge Berlingske.