Region Syddanmark er som den første region ved at etablere et akut-beredskab, der kan tage over, hvis regionens praktiserende læger vælger at aflevere deres ydernumre. Her vil uddannelseslæger, der er under uddannelse til at blive praktiserende læger, få en stor rolle.
Her kan de syddanske borgere få hjælp fra yngre læger under uddannelse. En løsning, der både er en fordel for lægerne og for regionen, mener regionsrådsformand, Carl Holst (V).
Afviser optrapningHan afviser, at planerne om klinikker er en måde at optrappe konflikten mellem lægerne og regionerne på.
Langt størstedelen af de praktiserende læger har varslet, at de er klar til at aflevere deres ydernumre i tilfælde af en konflikt. Og gør de det, så vil Region Syddanmark oprette syv regionsklinikker pr. 1. januar 2014.
Unge læger er ikke klarMen hos formanden Yngre Læger, afviser Lisbeth Lintz, at unge læger under uddannelse er svaret på, hvordan danskerne skal komme til lægen i forbindelse med en konflikt.
- Hver enkelt uddannelsesstilling og dens kvalitet skal prioriteres frem for skrivebordsplaner hos regionerne.
- Det betyder, at hvis regionerne vil gøre alvor af at flytte uddannelseslægerne, skal de regionale videreuddannelsesråd konkret tage stilling ihver enkelt stilling, siger Lisbeth Lintz.
Formanden for de praktiserende læger(PLO), Henrik Dibbern, mener, at selv om de yngre læger er dygtige, så må det blive et dårligere tilbud end i dag.
De unge læger selv er bekymret over Regions Syddanmarks udspil. De er ikke klar til opgaven, lyder det fra deres interesseforum Forum for yngre Almen Medicinere.
- Vi kan ikke behandle patienterne forsvarligt, hvis vi ikke har en erfaren, praktiserende læge i baggrunden til at vejlede os og give support, siger dets formand Christian Vøhtz til DR Nyheder.
Planen om at bruge læger under uddannelse til at bemande klinikkerne skal først godkendes af Sundhedsstyrelsen. Den godkendelse har Region Syddanmark nu bedt om.
Stormødet i Odense
Den 28. maj var der lukket hos de fleste praktiserende læger tirsdag. 8000 læger og deres klinikpersonale var i stedet samlet i Odense Congress Center. Her skulle de diskutere den næste fase i konflikten mellem de praktiserende læger og regeringen.
Men hvad handler konflikten om? Hvad er der sket indtil nu, og hvad kommer der til at ske fremadrettet? Dr.dk forsøger her at give et overblik.
Hvad er næste skridt i konflikten?
I løbet af de kommende dage vil medlemmerne af de praktiserende lægers organisation, PLO modtage et brev. Det indeholder en fuldmagt, som skal underskrives og sendes tilbage til PLO. Fuldmagten skal bruges af PLO, så organisationen på vegne af de praktiserende læger kan aflevere deres ydernumre.
Det er op til den enkelte læge, om man vil aflevere sit ydernummer.
Den 29. Juni vil der på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde blive taget stilling til, hvad det næste skridt skal være for lægerne.
Vælger PLOs repræsentantskab, at de vil aflevere ydernumrene, vil det ske ved udgangen af juni. Det kommer til at betyde, at de praktiserende læger træder ud af kontraktforholdet til det offentlige.
Hvis lægerne træder ud af kontrakten, vil det betyde, at der fra den 31. august 2013 ikke vil være nogen aftale med regionerne om, at lægerne skal levere gratis lægehjælp til borgerne.
Hvad er der sket indtil nu?Mandag, dagen før stormødet, fremlagde Sundhedsminister Astrid Krag en revideret udgave af det lovforslag, som hun tidligere har fremlagt. Her forsøgte hun at imødekomme lægerne ved at tildele dem tre pladser i praksisudvalget. Lægerne vil dog ikke have vetoret.
Lægerne var dog stadig utilfredse med det reviderede lovforslag.
De praktiserende lægers organisation (PLO) har i midten af maj holdt stormøder i hele landet for at afgøre gennem afstemninger, om der er opbakning hos regionerne til at aflevere de såkaldte ydernumre.
Lægerne gav ved stormøderne massiv opbakning til PLO.
Konflikten i resuméForhandlingerne om en ny overenskomst mellem lægerne og regionerne startede allerede i slutningen af september sidste år. De gik i stå lidt over en måned efter, og sidenhen har parterne ikke kunnet nå til enighed.
Den 3. maj opsagde regionerne aftalen med lægerne. Regeringen greb ind samme dag med et lovforslag. der forlænger den nuværende overenskomst til 1. september 2014, men samtidig sætter nogle nye rammer for den almene praksis.
Lægernes organisation (PLO) har analyseret udspillet og vurderet, at det vil give dem for lidt indflydelse på den almene praksis i fremtiden. Derfor anbefaler PLO nu lægerne at melde sig ud af det offentlige ved at aflevere deres ydernumre.
- •
Ydernumret er det nummer, som en alment praktiserende læge får tildelt af den offentlige sygesikring som betingelse for honorarafregning med sygesikringen.
- •
Hvis lægerne deponerer deres ydernumre, skal patienterne fra 1. september selv betale for et besøg hos lægen.
- •
Herefter er det op til det offentlige, hvor mange penge, der skal refunderes til patienten.
Hvad strides parterne om
Regeringens lovforslag forlænger den nuværende overenskomst til 1. september 2014. Det vil sige, at lægerne ved at beholde deres ydernumre stadig får den samme betaling af det offentlige for deres ydelser.
Til gengæld udstikker lovforslaget også nogle nye rammer for den almene praksis, der reducerer lægernes medindflydelse på den almene praksis. Se de konkrete punkter i grafikken i toppen.
De nye rammer for almen praksis er uafhængigt af en eventuel ny overenskomst inden 1. September 2014.
Hvis parterne ikke kan forhandle en ny aftale på plads, giver lovforslaget Astrid Krag bemyndigelse til at fastsætte vilkårene for driften af almen praksis og størrelsen på honorarerne til lægerne fra det offentlige.
Hvad betyder konflikten for mig
Hvis lægerne beslutter sig for at aflevere sine ydernumre, vil det betyde, at pungen skal op ad lommen, hver gang du går til egen læge. Ligesom når du besøger tandlægen.
Regionerne har dog allerede garanteret gratis lægehjælp, selvom de endnu ikke kan sige, hvordan et eventuelt beredskab vil komme til at se ud. Og om det vil medføre ekstra ventetid for den enkelte patient.
Regionerne mener, at lægerne tidligst kan opkræve betaling fra 1. Januar 2014, fordi der i den gamle aftale er seks måneders opsigelse. Lægerne føler sig derimod sikre på at kunne starte opkrævningen allerede 1. September, hvor overenskomsten udløber.
Lægerne kan i princippet selv beslutte, hvad det skal koste at gå til lægen, afhængigt af hvad ydelsen koster dem.