Mens lockouten fortsætter, og lærerne og KL stadig skændes om arbejdstidsreglerne i folkeskolen, kunne parterne med fordel kigge mod Finland.
Danmarks Lærerforening forsøgte for tre uger siden spontant at sparke den finske model ind i forhandlingerne, men den druknede hurtigt.
I landet højt mod nord er succesopskriften ellers fuldstændig klar. Lærernes arbejdstid er ganske enkelt indrettet med et fast ugentligt antal lektioner i klasselokalet.
Aftalen er, at alle fuldtidsansatte finske lærere underviser 24 lektioner af 45 minutter om ugen.
Alle de opgaver, der ligger ud over undervisningen, er ikke omtalt i nogen arbejdstidsaftale. Dem fordeler ledelsen i samarbejde med lærerne. Det er forberedelse, møder, it-arbejde og så videre.
- Ingen kontrollerer lærernes forberedelsestid. Det er i virkeligheden et meget frit system, hvor lærerne er herre over dem selv, siger Carl-Erik Rusk, kender af de nordiske skolemodeller og chefredaktør for Läraren, det finske fagblad for svensktalende lærere.
Stor respekt for lærergerningen
Udover de 24 ugentlige lektioner findes kun en aftale om tre timer om ugen, der skal bruges på fælles planlægning i de finske skoler.
Ifølge Carl-Erik Rusk er kernen i hele skolesystemet, at lærerne generelt nyder stor folkelig respekt i Finland. Det betyder, at der er ro om rammerne for undervisningen.
Politikere, forældre og organisationer råber ikke op i tide og utide med krav om mere undervisning som herhjemme.
Tilliden til lærerne er ganske enkelt så stor, at det ikke er nødvendigt, lyder det fra Carl-Erik Busk.
Den største årsag til den store tillid er lærernes uddannelsesmæssige baggrund.
Siden slutningen af firserne har en fire- eller seks-årig kandidatuddannelse været et krav, før finnerne kunne stille sig op foran tavlen og øse ud af deres viden. I dag er det et nåleøje at komme ind på lærerstudiet.
- Det er meget attraktivt at være lærer i Finland. Det hænger nok også sammen med friheden, siger Carl-Erik Rusk.
Han peger også på, at kontrollen med lærerne i Finland kan findes på et meget lille sted, hvor vi i Danmark i langt højere grad måler og vejer. De finske lærere skal eksempelvis ikke tænke i nationale tests eller elevplaner.
Kæft, trit og retning
Skolelever i Finland scorer altid højt i den såkaldte Pisa-undersøgelse, der sammenligner 15-åriges faglige færdigheder i 32 lande. Her ligger danskerne lidt under midten.
Det kan hænge sammen med den måde, de finske lærere skruer undervisningen sammen på. Her er faglighed og disciplin i den grad i højsædet. I den nyeste skolelov fra 1998 hedder paragraf 36 slet og ret "Disciplin".
Roen i de finske klasseværelser er altså slående. Nogle kalder det en gammeldags tilgang til undervisning, og flere undersøgelser viser da også, at de finske børn ikke trives lige så godt som eksempelvis danske børn, når de er i skole.
Men i modsætning til danske skoler formår finske skoler at hive de svage elever op på et ganske højt fagligt niveau. Ifølge de fleste eksperter er netop roen og disciplinen årsagen til dette.
Plads til de kreativt tænkende børn?
Men der findes også en frygt for, at den finske måde at skrue undervisning sammen på forhindrer børn i at udvikle personlige og sociale kompetencer.
I Danmark vægter vi projekt- og gruppearbejde højt, mens finnerne i langt højere grad er tilhængere af de gamle metoder med tavleundervisning og hyppige prøver, der bruges til at presse eleverne til at læse lektier.
- Det er svært at generalisere, for der er stor forskel på de enkelte skoler. Men i Finland er der generelt meget fokus på det faglige niveau. Og man satser også langt mere på det faglige end det kreative og personligt udviklende, siger Carl-Erik Rusk.
En anden af forskellene mellem Finland og Danmark er lærernes tilgang til det at opholde sig på selve skolen. Når danske lærere er færdige i klasseværelset, vender de ofte snuden hjemad hurtigst muligt.
Her vælger de fleste finske lærere at blive og forberede sig til dagen efter. Det gør det blandt andet lettere for finnerne at holde spontane møder uden tidskrævende indkaldelser.
Arbejdstiden er ikke en kampplads
Ifølge lektor Frands Ørsted Andersen fra Danmarks Pædagogiske Universitet er lærernes tilstedeværelse på de finske skoler den helt store forskel i forhold til herhjemme.
- Man kan faktisk sige, at Finland slet ikke opererer med forberedelsestid. For når de er på skolerne efter undervisning, bliver det ikke en kampplads, som vi nu ser det er i Danmark. Finnerne kæmper i stedet for efter- og videreuddannelse, som traditionelt ligger i deres fritid, siger Frands Ørsted Andersen.
Danske lærere har kæmpet sig til, at al efteruddannelse foregår i skoletiden, og vikarer overtager undervisningen i perioden.
I finske skoler er klasseværelserne bygget op sådan, at lærerne har en kontorplads i hjørnet af lokalet. Her sidder de så og arbejder om morgenen før undervisningen og om eftermiddagen, når børnene er gået hjem.
- På nogle skoler har de sågar indrettet kontorlokaler, hvor lærerne sidder sammen og arbejder. Det gør, at det hele bliver lidt mere ad hoc, siger Frands Ørsted Andersen.