Da dagbladet Politiken skrev den opsigtsvækkende historie om, at departementschef i Skatteministeriet Peter Loft havde holdt fem møder med SKAT København om Thorning/Kinnock-parrets skattesag, byggede den på aktindsigt i kalendere.
Men når offentlighedsloven med al sandsynlighed snart bliver vedtaget, undtages netop muligheden for at hive oplysninger ud om møder mellem et ministerium og skattemyndighederne. I det hele taget vil den nye lov hemmeliggøre en lang række vigtige dokumenter.
Ifølge DR-journalist og tidligere Cavling-vinder Jesper Tynell, der har været meget engageret i den nuværende og kommende offentlighedslov, vil ændringerne få stærkt negative konsekvenser for mediernes mulighed for at afdække væsentlige historier.
- Vi kommer alt andet lige til at opleve mere politisk tilskæring af redegørelser, tal og faktuelle oplysninger, fordi det bliver sværere at kontrollere, om det er korrekt og fyldestgørende, hvad vi får at vide. Så den offentlige debat vil formentlig oftere end i dag blive ført på et misvisende grundlag i sager, hvor tingene er politisk penible, siger Jesper Tynell.
Havde måske ikke vundet Cavling
Han modtog i 2010 den prestigefyldte Cavling-pris for at afsløre, at Beskæftigelsesministeriet med Claus Hjort Frederiksen (V) i front havde bestilt misvisende oplysninger, som skulle sætte Arbejdsformidlingen i et dårligt lys og støtte regeringens forslag om at lade kommunerne overtage beskæftigelsesindsatsen. Desuden kom det frem, at loven i andre sager var blevet brudt, belastende materiale var blevet slettet og Folketinget vildledt.
Afsløringerne skete, blandt andet ved at Jesper Tynell fik aktindsigt i korrespondance mellem ministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, som hører under ministeriet. DR-journalisten understreger i dag, at to vigtige historier i serien om Beskæftigelsesministeriet aldrig var kommet frem med den nye offentlighedslov i virke.
- Den nye lov ville ikke give aktindsigt i de sager. Det ved vi med sikkerhed, fordi to centrale dokumenter har været forelagt Justitsministeriet af Folketinget, og ministeriet har svaret, at der fremover ikke vil være ret til aktindsigt i papirerne, siger Jesper Tynell.
Konsekvens: Flere anonyme kilder
Han forudser, at den nye offentlighedslov i fremtiden vil medføre, at flere journalistiske historier bliver baseret på udsagn fra anonyme kilder.
- Det er stærkt begrædeligt, da anonyme kilder, uanset om de måtte have ret, ikke har samme gennemslagskraft, som når man kan læse tingene sort på hvidt. Men frem for alt fordi, det ikke længere i samme grad bliver muligt at kontrollere deres udsagn på baggrund af skriftlig dokumentation, siger Jesper Tynell.
Som en del af den nye offentlighedslov mister embedsmændene også en væsentlig whistleblower-beskyttelse. De mister muligheden for at tippe journalister eller offentligheden om at begære aktindsigt i bestemte sager, hvor de mener, at der er foregået noget forkert eller en form for politisering udover det rimelige i forvaltningen.
- Embedsmændene giver for eksempel relativt ofte journalister et praj om, at det vil være oplagt at begære aktindsigt i bestemte sager uden at pådrage sig selv opmærksomhed. Men de mister nu denne whistleblower-beskyttelse. Alene af den grund vil der være mange ting, der ikke længere kommer til offentlighedens kendskab, siger Jesper Tynell.
Paradoks om personfnidder
Politikere i begge sider af folketingssalen råber ofte op om journalisternes overdrevne fokus på personsager. De glemmer substansen, lyder det. Men paradoksalt nok vil den nye offentlighedslov i Jesper Tynells øjne betyde endnu mere personfnidder og stadig mindre substans.
- De her ændringer af offentlighedsloven kommer til at afskære os fra at få indsigt i for eksempel, det første uændrede udkast til en redegørelse, og hvem der vidste hvad og hvornår. Men man kan stadig søge aktindsigt i bilag og rejsekonti for enkeltpersoner, som nogle formiddagsblade bruger meget tid. Og som embedsværket også bruger meget tid på, siger Jesper Tynell.
Justitsminister Morten Bødskov (S) har hele tiden bedyret, at behovet for øget fortrolighed i toppen af det politiske system er grunden til den nye offentlighedslov. Men det er fuldstændig uforståeligt, mener Jesper Tynell.
- Når man siger, at man ønsker at beskytte den politiske beslutningsproces med den kommende offentlighedslov, så kan det simpelthen ikke passe. For der er ikke noget, der er mere velbeskyttet lige nu end den politiske beslutningsproces. Alt hvad der bliver kommunikeret mellem ministerier om lovforberedende arbejde er aldrig undergivet retten til aktindsigt. Heller ikke efter at et lovforslag er fremsat, siger Jesper Tynell og fortsætter:
- Man vil altså beskytte noget, der allerede er beskyttet i forvejen. Men i stedet mørkelægger man den politiske markedsføringsproces, hvorfor embedsværket helt ud i styrelser lettere kan anvendes til at fremstille virkeligheden i et bestemt lys og på en bestemt måde med nogle bestemte konklusioner, som kan bane vejen for beslutninger, der sådan set allerede er truffet, siger Jesper Tynell.
Over 22.000 underskrifter imod loven
Protesterne mod den nye offentlighedslov vokser i øjeblikket. Mere end 22.000 har skrevet under på, at de er lodret imod loven.
I Folketinget er der opbakning til den nye offentlighedslov hos regeringspartierne Socialdemokraterne, SF og De Radikale, mens oppositionspartierne Venstre og De Konservative også støtter loven.
På torsdag er justitsministeren kaldt i åbent samråd af Folketingets Retsudvalg.
Udvalget har blandt andet bedt justitsministeren redegøre for, hvorvidt de dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i vedrørende Beskæftigelsesministeriets nye skøn for antallet af udfaldstruede dagpengemodtagere, fortsat vil være omfattet af retten til aktindsigt med den nye lov.