GRAFIK: Se hvor lærerne og KL er helt uenige - og hvor de nærmer sig hinanden

Lukkede skoler, lærere, der demonstrerer, og en konflikt, der er låst helt fast.

Sådan er virkeligheden lige nu, hvor uenighed om lærernes arbejdstid mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening har gjort, at lærerne er blevet lockoutet og ikke må gå på arbejde.

KL og lærerne er stadig ikke nået til enighed. De mødtes i Forligsinsitutionen, hvor de fortsatte diskussionen, men det endte ikke med en aftale.

I talrige TV-debatter tørnede lærerformand Anders Bondo og KL-forhandler Michael Ziegler sammen talrige gange - men det fik dem ikke til at nå et kompromis.

Regeringsindgreb

Så de to står stadigvæk stejlt overfor hinanden - og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aarhus Universitet vurderer, at den eneste løsning på konflikten er et indgreb fra regeringen.

I grafikken herover kan du se nogle af de vigtigste punkter i den fastlåste debat mellem de to. Både de punkter, hvor de er meget uenige, og punkter, hvor de nærmer sig hinanden.