Nyt studie finder 60 genetiske årsager til kræft

Gigastudie med danske forskere har lokaliseret mere end 60 områder af genomet, som kan øge risikoen for kræft i bryst, prostata og æggestokke.

Fremover kan kvinder måske undgå de omdiskuterede mammografier, fordi ny forskning kan finde mulige kræftgener. (© Colourbox)

I fremtiden kan noget så simpelt som en blodprøve afsløre, hvor stor en risiko du rent genetisk har for at udvikle kræft.

Med bare nogle få dråber blod vil lægen nemlig ud fra en kortlægning af dine gener kunne fortælle dig, præcis hvilke kræftformer du er i risikozonen for at få, og hvordan du konkret kan undgå at udvikle sygdommene.

Det viser resultaterne fra et gigantisk internationalt studie, hvor forskerne - herunder to danske - gennem de seneste år har jagtet genvarianter, som kan udløse bryst-, æggestok- eller prostatakræft.

Forskergrupperne fandt tilsammen 60 positioner i genomet, som er involveret i udviklingen af kræft.

Svarer til den hellige gralDet, forskerne har fundet, er dybest set 'den hellige gral' inden for kræftforskning, skriver Videnskab.dk.

Man har længe vidst, at en betydelig andel af alle kræftformer skyldes genvarianter, som man dog hidtil kun har kendt meget få af.

Men takket være det nye studie kender forskerne nu så mange detaljer i genomet, at man i fremtiden kan tilbyde alle at blive screenet hos deres egen læge med henblik på at få vurderet ens risiko for at udvikle en af de tre kræftformer.

- Det dyre bliver frimærket og lønnen til den sygeplejerske, der skal tage prøven, siger afdelingslæge Stig Egil Bojesen, der har ledet det delprojekt, som blev gennemført på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital, til Videnskab.dk.

200.000 med i forsøgeneDet internationale studie, som er det største af sin art nogensinde, er baseret på blodprøver fra 200.000 mennesker. Halvdelen af disse prøver stammede fra patienter, der led af én af de tre kræftformer - den anden halvdel kom fra raske forsøgspersoner.

Grunden til, at forskerne har fokuseret på de tre kræftformer er, at det er sygdomme, hvor man i forvejen havde samlet blodprøver fra mange patienter, og som man kan behandle.

I dag opdager mange kræftramte deres sygdom for sent, men hvis de hver især havde været bekendt med deres risiko, mens de var unge, kunne man opdage sygdommen på et tidligt stadium ved at følge dem tæt gennem livet.

Kan hindre usikre mammografier- I dag laver vi mammografiscreening på alle inden for bestemte alderstrin. Dette medfører en del falske positive og falske negative, ligesom det bliver diskuteret, om lægerne derved finder knuder, kvinden ellers aldrig havde lagt mærke til.

- Det samme problem findes indenfor prostata-cancer. For begge disse sygdomme kan vi måske nu, takket være den nye viden, indføre en gentest, der kan vejlede os i tilrettelæggelse af screeningsprogrammet for det enkelte menneske, så vi kun behandler dem, der reelt har brug for det, siger Stig Eigil Bojesen.

Kun toppen af isbjerget

De nyopdagede genvarianter er ifølge forskernes overbevisning kun toppen af isbjerget. De mange forskergrupper er derfor blevet enige om at fortsætte jagten på de formentlig tusinder af gener, der ser ud til at fremprovokere kræft.

Forskernes resultater fører nu til publikationer i en stribe af verdens førende tidsskrifter. Hele 13 artikler bliver publiceret på samme tid i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, hvoraf fem er havnet i det mest prestigefyldte Nature Gentics (NG) og tre i PLOS Genetics.