I kølvandet på en weekend med sammenbrudte forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om de kommunalt ansatte læreres overenskomst, tyder alt nu på, at endnu flere lærere bliver lockoutet.
Senere i dag sætter Anders Bondo Christensen, der både er formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, sig atter til forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen nu på vegne af de statsligt ansatte lærere, mens staten på den anden side af bordet er repræsenteret af Moderniseringsstyrelsen under finansminister Bjarne Corydon (S).
Og hvis det ender med sammenbrudte forhandlinger og lockout, som de fleste forventer, vil 282.051 elever på blandt andet privatskoler, erhvervsskoler og efterskoler stå uden undervisning efter 1. april. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.
På fri- og privatskoleområdet alene er der tale om 103.000 elever, der kan komme i klemme. Men også på VUC, AMU, SOSU-skoler og produktionsskoler vil de fleste lærere blive lockoutet, og eleverne stå uden undervisning.
Undervisningsministeriet ligger ikke inde med tal på, hvor mange lærere der er tjenestemandsansatte og derfor ikke rammes af en eventuel lockout.
Bondo: Meget dramatisk
Formanden for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, mener, at det får store konsekvenser for mange unge mennesker, hvis forhandlingerne bryder sammen og munder ud i lockout.
- Det er ganske alvorligt. Det er unge mennesker, der er helt afhængige af, at de får deres eksamen, og at de får afsluttet deres skoleår. Mange skal jo søge videre ud i uddannelsessystemet. Det er meget dramatisk, det de spiller ud med, siger Anders Bondo Christensen.
Alle privat- og efterskoler får et statstilskud til at drive skolerne, og derfor forhandler lærere på disse skoler overenskomst med staten.
Den helt store knast i forhandlingerne mellem staten og underviserne har, lige som forhandlingerne mellem KL og de kommunalt ansatte lærere, været en arbejdstidsaftale, der afgør hvor meget tid lærerne skal bruge på henholdsvis undervisning og forberedelse.
Finansministeriet har tidligere krævet bortfald af alle aftaler om arbejdstid med lærere.