Bogstaver og tal på tavler. Samtaler med bekymrede forældre. Røde streger i elevopgaver. Møder med kolleger og forberedelse af undervisning.
Det er alt sammen eksempler på, hvad landets skolelærere bruger deres arbejdstid på.
En arbejdstid som er i særligt fokus i øjeblikket. Det er nemlig kernen i den verserende strid mellem lærerne på den ene side og Kommunernes Landsforening (KL) på den anden side.
Forslag fejes af bordet
Den nyeste udvikling i striden er, at Lærernes Centralorganisation er kommet med et nyt forslag, som blandt andet går ud på, at internationale eksperter på skoleområdet skal inddrages i forhandlingerne om lærernes overenskomst.
Det forslag har KL dog afvist, så intet tyder på, at det vil få dem tilbage til forhandlingsbordet.
Lærerne har tidligere foreslået, at der bruges to minutters forberedelse pr. elev, men også det forslag har KL afvist. Organisationen mener nemlig, at det svarer til den mængde tid, som lærerne har i dag.
KL ønsker i stedet, at man ikke fastlægger en pulje af tid til forberedelse, men i stedet lader den enkelte skoleleder bestemme, hvordan lærernes tid skal bruges. Hvad striden mere detaljeret går ud på, kan du få et overblik over herunder.
Skolelederne skal bestemme
De sidste fire år har hver enkelt kommune i Danmark selv forhandlet regler om arbejdstid på plads i aftaler med kommunens lærere. Men det system vil KL gøre op med som en del af lærernes nye overenskomst.
En overenskomst, som KL skal forhandle på plads med Lærernes Centralorganisation på vegne af Danmarks Lærerforening inden 31. marts, hvor den nuværende overenskomst udløber.
Forud for forhandlingerne har KL stillet krav om en ny arbejdstidsaftale, der går ud på, at det fremover er skolelederne, der skal bestemme fordelingen af timer for hver enkelt lærer.
Oveni skal der ikke længere være en øvre grænse for antallet af undervisningstimer. I praksis vil det betyde, at det er op til skolelederen at bestemme, hvor mange timer lærerne skal bruge på at undervise, og hvor mange timer de skal bruge på forberedelse, skole-hjem-samarbejde og andre opgaver.
KL: Mere dialog
Derudover vil KL af med reglen om, at en undervisningstime automatisk udløser forberedelsestid, uanset om man er helt nyuddannet lærer eller har nogle års erfaring.
I en kronik tilbage i september 2012 skrev formand for KL, Erik Nielsen, og formand for KL's løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler:
- Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærerens arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Og det blokerer for skolernes handlerum til at udvikle og forny undervisningen. Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere. Det handler om, at læreren i dialog med sin leder tilrettelægger sin arbejdstid ud fra elevernes behov samt ud fra sine egne evner, lyst og udviklingsmål.
DLF: Mere bureaukrati
Men lærerne er ikke begejstret for KL's forslag. De er bange for, at kvaliteten af undervisningen vil blive forringet, hvis der skal undervises mere og forberedes mindre. Det gør lærerne blandt andet opmærksom på i en landsdækkende kampagne.
I et brev til KL fra februar vurderer Lærernes Centralorganisation, at "forslaget vil genindføre en optællings- og registreringskultur og medføre øget bureaukrati i de kommunale undervisningstilbud". Du kan se brevet her.
Lærerne er desuden i tvivl om, hvordan arbejdstiden bliver for den enkelte lærer i praksis, hvis KL's forslag til en arbejdstidsaftale bliver gennemført.
Lærernes forhandlere i Lærernes Centralorganisation sendte derfor 11 spørgsmål det brev, der blev sendt til KL 26. februar. Spørgsmålene ville lærerne gerne have svar på, inden de kunne tage stilling til KL's konkrete forslag.
11 ubesvarede spørgsmål
De 11 spørgsmål er listet herunder, og du kan se dem i den originale kontekst i brevet her.
1. Hvordan kender læreren omfanget af de enkelte elementer (undervisningen, den tilhørendeforberedelse og andre opgaver) i opgaveporteføljen?
2. Hvordan sikres det, at læreren kender omfanget og placeringen af den daglige/ugentlige/månedlige arbejdstid og den daglige/ugentlige/månedlige fremmødetid?
3. Hvilke bestemmelser er der for ændring af arbejdstiden? Hvordan og med hvilket varsel?
4. Hvordan defineres præsteret arbejdstid? Og hvordan registreres den præsterede arbejdstid?
5. Hvordan sikres det, at der ikke planlægges med overtid i forhold til en 37 timers arbejdsuge?
6. Hvordan registreres overarbejdet, hvis det alligevel forekommer?
7. Hvordan sikres en sammenhængende arbejdsdag?
8. Hvilke regler er der for evt. delt/tredelt tjeneste?
9. Har læreren ret til at udføre alle arbejdsopgaver på skolen?
10. Kan der indgås aftale om hjemmearbejde? Hvilke arbejdsopgaver? Hvordan beregnes arbejdstiden i disse situationer?
11. KL har tidligere tilkendegivet, at dage med lovligt forfald medregnes med 7,4 timer. Hvordan sikres det, at det ikke giver undertid (evt. i forhold til det planlagte, når opgaverne ikke er planlagt jævnt fordelt over et skoleår)?
Sammenbrud
Brevet med de 11 spørgsmål blev imidlertid ikke besvaret, men fik KL til at erklære et sammenbrud i forhandlingerne natten til onsdag 27. februar.
28. februar besluttede KL's bestyrelse i forlængelse af sammenbruddet at varsle en lockout af lærerne, fordi man vurderede, at det ikke var muligt at nå frem til et forlig med lærerne.
Parterne forsøgte siden at finde frem til et forlig i Forligsinstitutionen. Men sent lørdag aften 23. marts bekræftede Forligsinstitutionen, at der ikke var planlagt flere møder mellem Lærernes Centralorganisation og KL. Og det betød, at forhandlingerne officielt var brudt sammen.
Parterne kan dog fortsat genoptage forhandlingerne, men det bliver ikke på initiativ af Forligsinstitutionen. Hvis der igen kommer fremskridt i forhandlingerne, kan forligskvinden Mette Christensen udskyde lockouten i op til fire uger.
Sideløbende med at KL har forhandlet med de kommunalt ansatte lærere, har staten forhandlet med de statsansatte lærere, som Anders Bondo Christensen også repræsenterer gennem Lærernes Centralorganisation.
Konflikten mellem staten og de statsansatte lærere handler også om arbejdstid, og staten har ligesom KL varslet konflikt af de statsansatte lærere, der kan træde i kraft efter påske - 2. april, hvis der ikke kommer et forlig eller fremskridt i forhandlingerne.