Lærere, der ikke må undervise. Elever, der bliver sendt hjem fra skole, og afsluttende eksamener, der må udskydes.
Det kan blive nogle af konsekvenserne af, at KL og Finansministeriet har varslet lockout af næsten 70.000 danske lærere, efter at parterne ikke kunne blive enige om nye regler for lærernes arbejdstid.
Men hvad betyder lockout egentlig? Hvornår ved vi, om en lockout bliver en realitet? Og hvad kommer det til at betyde for elever, lærere og forældre, hvis en lockout træder i kraft?
Dr.dk har set nærmere på, hvad der kan ske i den verserende skolekonflikt.
Varsel om lockoutEfter at have forhandlet i flere måneder gik overenskomstforhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC), der repræsenterer flere lærerforeninger, i hårdknude 27. februar.
Dagen efter - 28. februar - varslede KL lockout af de omkring 52.000 kommunalt ansatte lærere. Årsagen var ifølge KL, at man i tre måneder havde forsøgt at nå til enighed med lærerne om en ny aftale om lærernes arbejdstid uden held.
Du kan læse hele Michael Zieglers, KL's chefforhandlers forklaring på, hvorfor KL fandt det nødvendigt at varsle en lockout her.
Samme dag som KL varslede lockout af de kommunalt ansatte lærere, varslede Finansministeriet lockout af de omkring 17.000 statsansatte lærere, ministeriet er arbejdsgiver for.
Det gælder for eksempel efterskolelærere, lærere på privatskoler og nogle undervisere på SOSU-uddannelserne. Også her var striden om lærernes arbejdstid forklaringen på, at Finansministeriet varslede lockout.
Hos ForligsinstitutionenEfter en varsling af en lockout skal der gå fire uger, inden lockouten træder i kraft. En lockout kan altså tidligst træde i kraft 2. april - dagen efter påskeferien.
De fire uger frem mod 2. april er ikke bare ventetid. I perioden skal en forligsmand fra Forligsinstitutionen forsøge at forlige de stridende parter. Forligsmandens opgave er ikke at bestemme indholdet i et forlig, men sammen med parterne at skrive et oplæg til mægling, som parterne kan arbejde videre på.
Forligsmanden, der i sagen her hedder Mette Christensen, skal være helt uvildig. Det er altså ikke muligt for nogle af parterne at præge forligsmanden på en måde, så de får deres egen vilje gennemført.
Lockout kan udskydes
I Forligsinstitutionen - eller Forligsen, som den populært sagt bliver kaldt - kan der være to udfald.
Mette Christensen kan vurdere, at parterne står så langt fra hinanden, at det overhovedet ikke er muligt at lave et mæglingsforslag. Sker det, vil en lockout træde 2. april.
Vurderer Mette Christensen derimod, at der er mulighed for mægling, har man parterne omkring to gange 14 dage til at lave et mæglingsforslag - og dermed er lockouten udsat til midten af april eller senest 3. maj.
Svær forhandling
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet, vurderer, at det første udfald bliver realiteten, da begge parter skal være interesserede i at lave en mægling.
- Det bliver uhyre svært at finde en løsning. Meget tyder på, at arbejdsgiverne (her KL og Finansministeriet red.) ikke ønsker det. De ønsker snarere en konflikt, siger han.
Indtil videre lader det til, at Henning Jørgensen får ret. Lørdag 23. marts brød forhandlingerne mellem KL og lærerne sammen i Forligsinstitutionen. Det betyder, at Mette Christensen ikke tager initiativ til flere møder.
Hvis der skal ske fremskridt i forhandlingerne mellem KL og de kommunalt ansatte lærere, skal det altså ske på initiativ af enten KL eller Lærernes Centralorganisation.
Hvis det sker, har Mette Christensen stadig mulighed for at udskyde en lockout.
25. januar bliver det afgjort, om forhandlingerne mellem de statsansatte lærere og staten også bryder sammen i Forligsinstitutionen.
Få lærere på skolerne
Hvis et forlig ikke er muligt, vil det ende med, at de fleste lærere ikke må gå på arbejde, fordi de er lockoutet af deres arbejdsgiver. En undtagelse er de omkring 9.500 lærere, der er tjenestemænd.
Men alt i alt betyder det, at der er langt færre lærere til at undervise eleverne, og de tjenestemænd og vikarer, der er tilbage, må ikke overtage den undervisning, de lockoutede lærere plejer at stå for.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan konsekvenserne af en lockout vil blive håndteret. Derfor er det en god ide at kontakte din egen kommune, hvis du vil undersøge, hvilke ændringer der vil ske i dit område.
Alle skoler har dog pligt til at sørge for, at der føres såkaldt "fornødent tilsyn" med eleverne i skoletiden. Men ifølge Undervisningsministeret kan eleverne sendes hjem, hvis skolelederen vurderer, at den vedkommendes skole ikke er i stand til at føre tilsyn med eleverne på grund af personalemangel.
Langt de fleste steder vil eleverne ikke få den undervisning, som de plejer, og det skal så indhentes på et andet tidspunkt.
Du kan læse mere om skolernes undervisning og tilsyn under en konflikt på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Regeringens rolle
Det er ikke kun dele af undervisningen, som vil blive udskudt, hvis lockouten træder i kraft. Også folkeskolens afgangsprøve, der ligger i maj og juni, kan blive udsat til et senere tidpunkt, fordi der er ikke er lærere nok til at afholde eksamen.
Der er ingen slutdato for, hvor længe lockouten kan vare. Danmarks Lærerforening har meldt ud, at lærerne har råd til at være i konflikt i 50 dage.
Henning Jørgensen vurderer dog, at konflikten vil standse inden da ved, at regeringen griber ind med en lov på området.
- Det vil være et brud på den danske model og et skridt mod en amerikanisering, hvor regeringen dikterer løn og arbejdstid frem for, at arbejdsmarkedets parter når til enighed.
Helvedes ballade
Ifølge Henning Jørgensen vil regeringen i en lov følge arbejdsgivernes krav, fordi det er nødvendigt for, at den nye skolereform kan føres ud i livet. men det kan slå regeringen som en boomerang.
- Problemet er, at det vil skabe en helvedes ballade. Ikke kun lærerne, men de fleste arbejdsgrupper vil protestere, og loven vil ikke få utilfredsheden til at stoppe, men skabe frustrerede lærere, der ikke er samarbejdsvillige, siger han.
En lov vil dog sikre, at lærerne skal vende tilbage på arbejde, da det vil være ulovligt, hvis de fortsætter konflikten og bliver væk fra skolen.
Har du spørgsmål til, hvordan lockouten kan påvirke dig, kan du ringe til Undervisningsministeriet mellem 9 og 16 på 3392 5111.