I over en uge har hestekødskandalen fyldt mediebilledet og sat sindene i kog i hele Europa.
EU's landbrugs- og fødevareministre blev onsdag indkaldt til hastemøde, og Fødevarestyrelsen har iværksat en screeningundersøgelse i de danske supermarkeder for at sikre, at der er det rigtige kød i køledisken.
Ifølge madsociolog og adjunkt Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol er det på sin vis forståeligt, at myndighederne er skredet til handling, når forbrugere er blevet taget ved næsen. Men forløbet om hestekødet er blæst ud af proportioner, mener han.
- At der skal sådan en sag her til, for at der kommer et hastemøde blandt fødevareministre i EU, kan man undre sig over. Der er mange andre sager, hvor det vil være mindst lige så oplagt, siger Jon Fuglsang til DR Nyheder.
Lever kort tid for at brødføde os
Dyretransporter over lange afstande er ét eksempel. Transportfirmaerne skal stadig kun overholde simple krav og kan ellers køre grise rundt på kontinentet flere døgn i træk.
- Dyretransporter er at godt sted at sætte ind. Man kunne også diskutere fremavlingen af grise, som for nogles vedkommende når at leve tre-fire måneder, selvom de i virkeligheden kan blive op til 30 år. De lever så kort tid alene for at brødføde os, siger Jon Fuglsang.
Ifølge madsociologen er der masser af eksempler på decideret fusk med fødevarer i EU. Nogle af sagerne er inden for loven, andre er lige på kanten. Men det meste kan karakteriseres som vildledning eller dårlig skik.
- Det er virkelig udbredt i store dele af fødevareindustrien i EU, siger Jon Fuglsang.
EU godkendte for nylig, at fødevareproducenter gerne må anprise deres produkter som sunde, hvis de indeholder et godkendt stof. Det har blandt andet resulteret i, at producenter af såkaldt ”ostedyp” til chips må skrive med store bogstaver på pakken, at det er godt for knoglerne, fordi der er calcium i.
Vi må ikke vide for meget
Ifølge Jon Fuglsang findes der i dag et lukket fødevaresystem, som mange har en interesse i, at den almene danske og europæiske forbruger ikke kender til.
- Der er en masse fødevarer, som forbrugerne med fordel kunne være opmærksomme på, inden de spiser dem, men det virker EU ikke særligt interesseret i. Vi må helst ikke vide for meget om vores fødevarer, fordi hele fødevarebranchen først og fremmest skal sikre EU-borgerne billige fødevarer, som vi ikke bliver syge af, siger Jon Fuglsang.
Han forsvarer på den ene side fødevareminister Mette Gjerskov (S) og hele det politiske systems reaktion på hestekødskandalen. På den anden side lægger han ikke skjul på, at sagen får alt for meget opmærksomhed.
- Fødevareministeren er politiker, og der er en folkestemning, som hun er nødsaget til at handle på, hvis hun vil blive og være populær i sit embede. Så det er hun tvunget ud i. Men i det store billede virker det uforståeligt, at det er denne sag, som i den grad får os op af stolen, siger Jon Fuglsang.
Fødevareminister Mette Gjerskov har ikke ønsket at lade sig interviewe om proportionerne i hestekødskandalen.
Jørgensen lidt enig i kritik
Socialdemokraternes medlem af Europaparlamentet Dan Jørgensen giver dog til dels Jon Fuglsang ret i kritikken.
- Jeg kan give ham ret så langt, at man kan håbe på, at det her kan betyde, at man også vil være med til at gøre mere ved for eksempel dyretransporter. Men jeg synes ikke, sagen er ude af proportioner. De ting, der bliver skærpet i forhold til hestekødskandalen, kan jo også bruges til at kontrollere andre ting, der har at gøre med fødevarer, siger han.
Dan Jørgensen er initiativtager til kampagnen ”8hours”, der indtil videre har samlet over én million underskrifter ind i et forsøg på at presse lovgivning om bedre dyretransporter igennem. Samtidig har han sikret sig et flertal for ændringer i Europaparlamentet.
EU-kommissionen har dog ikke indvilliget i at fremsætte et lovforslag på området, hvilket er det eneste, der kan ændre på de nuværende tilstande.
- Vi står desværre i et dødvande lige nu. Men der er lige kommet ny kommissær (rumænske Dacian Ciolos, red.) på området, så vi håber stadig på et forslag, siger Dan Jørgensen.