Torsdag klokken 9.30 startede sagen mod Lundby Efterskole og forstander Truels Achton Truelsen. Dr.dk fulgte sagen live fra retten i Nykøbing Falster.
Både skolen og forstanderen er tiltalt for uagtsomt manddrab. Det betyder, at forstanderen i værste fald kan ende med en fængselsdom.
Anklagemyndigheden går efter at få frataget efterskolen og forstanderen tilladelsen til at undervise til søs, mens efterskolen risikerer bøde og forstanderen en fængselsstraf.
- Vi mener, at skolen og skolens leder har optrådt uagtsomt, og vi vurderer, at de kan dømmes for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse, siger anklager Michael Boolsen til dr.dk.
Forstanderen nægter sig skyldig.