Det ser skidt ud med at få brudt den sociale arv i Danmark
- Det overrasker mig, at det ser så dårligt ud, siger uddannelsesordfører Troels Ravn (S), som har fået Ministeriet for Børn - og Undervisning til at gøre rede for, hvor mange mønsterbrydere der er. Det skriver Politiken mandag.
Resultatet – som Troels Ravn har fået tilbage – er ikke opmuntrende. Kun 6 procent af skoleeleverne er i stand til at løfte sig, hvorimod OECD-gennemsnittet er 7,7 procent. Dermed ligger Danmark i bunden af listen sammen med Tjekkiet og Slovakiet.
Går ned ad bakke
- Det er ikke godt nyt for Danmark, og det går faktisk ned ad bakke. Navnlig for drengene, da pigerne ligger på gennemsnittet. Det er mildest talt ikke lykkedes politikerne i det seneste årti at flytte noget, for børnene er fortsat stærkt afhængige af deres sociale baggrund, siger Martin D. Munk, professor i sociologi og leder af Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet, til Politiken.
Modsat Danmark ligger Finland og Canada langt over gennemsnittet. Her er andelen henholdsvis 11,4 og 9,8 procent.
Håndfaste skolesystemer
- Noget tyder på, at jo mere håndfaste skolesystemerne er, jo bedre klarer de svage elever sig. Det er måske forskellen på Danmark og Finland: I Danmark er der ikke en håndfast skole, hvor karakterer betyder noget, og det bliver de svage elever ofre for, siger Anders Holm, der er professor og uddannelsesforsker ved Københavns Univerviset.
Professorerne understreger, at man skal tage tallene med et gran salt, fordi de baserer sig på, hvad elever i 7. klasse siger, at deres forældre laver. Det skaber usikkerhed. Alligevel mener Martin D. Munk, at det svarer til tendensen.
Usolidarisk skole
- Generelt klarer skoleeleverne sig godt, men det er i højere grad de bedrestillede børn, der har fået gavn af den måde, som skolen er blevet trimmet på. Man har ikke sørget for at få de mere tunge elever med, så vi har faktisk en ret usolidarisk skole, hvor de svage bliver efterladt«, siger han til Politiken.
- Der skal skabes en skolekultur, hvor det at være dygtig til et fag får prestige og bliver vigtigt – også for de svage elever«, siger Martin D. Munk til Politiken
Redegørelsen tager udgangspunkt i en OECD-rapport, hvor en mønsterbryder er en skoleelev, som på baggrund af økonomisk, social og kulturel familiestatus bevæger sig fra samfundets nederste fjerdedel til den øverste fjerdedel bestemt ud fra Pisa's socioøkonomiske skala.