Formanden for Dansk folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, vil samle et politisk flertal for at forhindre kinesisk arbejde under ringe overenskomster i Grønland.
Det er noget svineri
Thulesen Dahl kalder det noget svineri, at den danske regering vil bakke op om, at tusindvis af kinesiske gæstearbejdere kan indtage Grønland - og her arbejde under kinesisk overenskomst.
Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis formand, efter Politiken for nylig fortalte, at den danske regering ser det som et grøndlansk anliggende.
- Det her har ikke noget som helst at gøre med, at Grønland skal tage ansvar for sine egne forhold, siger Thulesen Dahl.
Han påpeger, at grønlænderne ikke har ønsket selvbestemmelse på netop udlændingeområdet.
- Man har jo lige præcis besluttet, at udlændingepolitik stadig er et fælles anliggende i Rigsfællesskabet, siger Thulesen Dahl.