Kun overgået af Norge indtager Danmark en andenplads i en årlig måling af velstanden i 142 lande. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Bag målingen står britiske Legatum Institute, som er stiftet af en investeringsfond for 25 år siden og er uafhængigt af politiske interesser.
Det hører imidlertid med til historien, at målingen ikke kun vedrører lønsedler, årsregnskaber og offentlige finanser.
Ud over de faktorer medregner indekset blødere sider af begrebet velstand som befolkningens uddannelsesniveau, sociale kompetencer, omstillingsevner, firmaers udviklings- og iværksættermuligheder, god regeringsførelse, tryghed, personlig frihed og adgang til sundhedsydelser.
Eller som Instituttet selv bredt formulerer det:
- I hvilket land ville du helst bo?
Norge, Danmark og Sverige...
Her kommer Norge, Danmark og Sverige ind på de tre første pladser i verden i nævnte rækkefølge. Først på 12. pladsen finder man USA, mens Afghanistan, Republikken Congo og Den Centralafrikanske Republik besætter de tre sidste pladser som verdens fattigste i indeksets forstand.
Men hvad siger formanden for Det Økonomiske Råd, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, til et indeks, der placerer Danmark som det næstmest velstående land i verden?
- Det er udtryk for, at Danmark i mange henseender er et ekstremt velfungerende land. Vi har en ikke-korrumperet offentlig sektor, hvor man ikke skal bestikke 14 embedsmænd for at etablere en ny virksomhed. Vi har gratis uddannelse næsten hele vejen op i systemet, hvilket man ikke kan få mange andre steder i verden. Og når vores gennemsnitsindkomst også ligger i toppen, selvom den ikke er den allerhøjeste, er det ikke så mærkeligt, at Danmark ligger meget højt i sådan et indeks, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Rykket op under krisen
Det samme gælder for de øvrige nordiske lande. Pudsigt nok er Danmark, siden den økonomiske krise begyndte i 2008, rykket fra en 9. plads til 2. pladsen - forbi et land som Sverige.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at det viser lidt om usikkerheden i målemetoden, for rent økonomisk har Sverige, Tyskland og Norge klaret krisen bedre end Danmark.
Han fremhæver, at den slags undersøgelser først og fremmest siger noget om rammevilkårene for økonomien.
Svækket konkurrenceevne
Et af Danmarks centrale aktuelle problemer er, at vores konkurrenceevne er blevet svækket, blandt andet fordi lønningerne fra 2000 til 2009 steg 20 procent mere end i andre lande. Trods de høje lønstigninger er det fortsat lykkedes Danmark at øge eksporten og bevare et stort overskud på samhandelen med udlandet.
Ifølge økonomerne skyldes det en kombination af flere ting. Dels har vore nærmeste nabolande klaret sig godt igennem krisen, og derfor har de fortsat købt danske varer i stort tal.
Dels har krisen fået danskerne til at holde på pengene, så der ikke er importeret mange varer hertil fra udlandet. Pointen er bare, at vi kunne have eksporteret langt mere og øget vores velstand endnu mere, hvis ikke lønningerne var steget så kraftigt under højkonjunkturen.
Siden 2009 er de danske lønninger ikke steget så hurtigt som lønningerne i udlandet, og derfor har vi faktisk allerede genvundet 10 procent på lønkonkurrenceevnen siden da, vurderer vismændene.
Danmarks stærkeste sider er ifølge undersøgelsen iværksætteri og virksomhedsbetingelser, social kapital og god regeringsførelse. Når det gælder tryghed og frihed, indtager landet pladsen som henholdsvis nummer 8 og 7 i verden. Pænt, men altså ikke helt i top.