For et år siden kørte 19-årige Carina Melchior galt, og lægerne vurderede kort efter, at hun ville hjernedø. Efterfølgende slukkede de for hendes respirator og stoppede behandlingen. Men så begyndte pigen at røre på sig, og her et år efter, da DR Nyheder interviewer hende, laver hun mad i sine forældres køkken.
- Det er mærkeligt. Jeg kunne jo ikke engang gå dengang, men når jeg går nu, kan folk ikke engang følge med, siger Carina Melchior og griner lidt.
Rider på sin egen hest
Også forældrene er overraskede og dybt imponerede af deres datters fremskridt. For hun er nået længere, end de nogensinde havde turdet håbe på.
- Hun kunne hverken snakke eller gå. Hun kunne bare ligge og kigge. Nu får hun rideundervisning på sin egen hest. Hun muger stalden, vasker sit eget tøj, og hun brokker sig over, at hun skal gøre rent på sit eget værelse, som alle andre unge mennesker, fortæller Maibritt Melchior, der er mor til Carina.
Men selv om Carina er kommet længere end nogen af dem havde forventet, bliver de dagligt mindet om, hvad deres datter var udsat for. For Carina bliver nok aldrig helt sig selv igen, fortæller begge forældre.
- Hun har ikke så stort overblik over ting, og hendes hukommelse - især korttidshukommelsen - er ikke så god. Der er meget arbejde endnu, men det går stille og roligt fremad nu, forklarer moderen.
En ny Carina
Og Carina Melchiors far supplerer sin kone:
- Jeg tror aldrig vi får den samme Carina igen. Der er nogle skader... Jeg tror desværre vi sagde farvel til Carina den 16. oktober, men så fik vi en ny. Der kommer mere og mere tilbage af den gamle. Men det er naivt at tro, at det bliver helt det samme, siger faderen Kim Melchior.
Carina går stadig til genoptræning, og familien kan ikke sige noget om, hvornår hun ´kommer til at kunne gøre sin skole færdig, eller hvornår hendes drøm om at flytte hjemmefra og få sit eget, kan gå i opfyldelse.
Det er ikke til at forstå
Da lægerne for et år siden slukkede for respiratoren spurgte forældre dem flere gange, om de var helt sikre på, at der ikke var noget at gøre. De spurgte, om der ikke kunne ske et mirakel.
- De sagde, at der ikke var noget at komme efter. De sagde, at deres råd var, at vi skulle slukke for det hele, siger faderen.
En melding, som den dag i dag ikke er til at forstå for forældrene.
- Jeg kan stadig ikke forstå, hvordan man kan tage så meget fejl. Og det er tvivlsomt, om jeg nogensinde forstår det. Hvordan kan man sidde og sige til os, at der ikke er noget tilbage, siger faderen.
Kunne sige grimme ting
Og hans tanker går også til de pårørende, der måske ikke har været lige så heldige.
- Det er svært. For jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange andre, de har gjort sådan ved. Jeg kunne godt sige en masse grimme ting, det vil jeg ikke. Men jeg kan undre mig over, hvad der foregår.
Klaget til Patientombuddet
Familien har derfor klaget til Patientombuddet. For familien mener ikke, at hospitalet ikke har gjort deres yderste for at redde deres datter
- Vi håber, at det bliver stoppet, så det aldrig kan ske mere. Det må ikke ske, siger faderen.
Men lige nu glæder familien sig over, at de kan stå sammen i køkkenet og lave mad med deres datter.
- Der var engang, hvor vi ikke engang tænkte tanken, for vi vidste jo ikke, at hun ville overleve, siger moderen.