Amnesty: Problem for borgernes retssikkerhed

Kritikken er hård fra Amnesty, der kalder politiets håndtering af klagesager for bandemetoder.

Kritikken er hård fra Amnesty, der kalder politiets håndtering af klagesager at ligge retfærdigheden hindringer i vejen. (Foto: © Claus Bech, Scanpix)

I op mod hver femte klagesag i København, kan man ikke finde den betjent, der bliver klaget over. Det anslår den netop afgåede formand for Politiklagenævnet, Helle Lokdam.

Hos Amnesty ser man med stor alvor på de oplysninger.

- Det er et problem for borgernes retssikkerhed. På den ene side kan borgeren klage, men samtidig har man en politistyrke, som holder hånden over sine egne. Det er at lægge retfærdigheden hindringer i vejen, siger Claus Juul, der er juridisk konsulent Amnesty International.

Claus Juul fra Amnesty sammenligner politiet håndtering af klagesager med de metoder bander bruger.

Amnesty: Politiet bruger bandemetoder

- Hvis ikke de havde uniform på, så ligner det noget organiserede bander gør. Hvis vi holder kaje, så kan de ikke røre os. Sådan beskriver Claus Juul politiet fremgangsmåde.

Ifølge Amnesty er der tale om et svigt fra Politiets øverste ledelse.

- Ledelsen skal sende et klart signal om at, hvis der bliver begået fejl, så skal de rettes. De skal ikke sende et signal der hedder: Rolig drenge, vi skal nok sørge for, at de ikke finder ud af, hvem der var af sted den dag.