Hvad må jeg? Stor usikkerhed om kopivarer

Danskerne er meget usikre på, om de kan blive straffet for at købe kopivarer på ferieturen til udlander, viser undersøgelse.

Mange føler sig fristet til at købe et par billige Ray-Ban-solbriller på turen sydpå. Men er det lovligt? (Foto: © www.en.wikipedia.org)

En dyr Louis Vouitton-taske og par smarte Ray-Ban-solbriller. Eller måske hellere nogle væsentligt billige kopier? De lækre varer frister ofte på ferieturen til udlandet. Men må jeg overhovedet købe?

Den slags spørgsmål melder sig på ferien. Mange udlandsturister kender ikke reglerne for kopivarer, viser en undersøgelse, som FDB har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

Et svært område

40 procent mener det er strafbart at købe kopivarer, mens 34 procent ikke mener, at de risikerer straf for at købe et lækre solbriller for langt under prisen i de danske forretninger. Hver fjerde, 26 procent svarer "ved ikke".

- Det er et svært område, og der er ikke noget enkelt svar. Derfor forstår jeg også godt, at folk svarer forskelligt, siger Anne Reinhold Jørgensen, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen, til DR Nyheder.

Hun fremhæver de danske regler som "ret simple": Besiddelse af kopivarer er ikke ulovligt. Derimod er ethvert videresalg ulovligt.

I resten af Europa er reglerne meget forskellige. F.eks. har lande som Frankrig og Italien kriminaliseret privates køb af kopivarer.

Uafklaret situation

Det betyder, at man kan straffes med bl.a. fængsel for at købe eller er i besidde kopivarer.

Omkring køb af kopivarer på nettet er situationen ikke helt afklarer. Anne Reinhold Jørgensen henviser til en dom fra november sidste år:

- Dommen siger, at selv om det ikke er ulovligt som forbruger at have en kopivare, så kan toldvæsenet i forbindelse med import beslaglægge de købte varer. Den afgørelse er anket til Højesteret, så vi kender ikke den præcise retsstilling endnu, siger kontorchef Anne Reinhold Jørgensen fra Patent- og Varemærkestyrelsen.