Mistanke: Tyve skyld i olieforurening

Olietyve har formentlig koblet en hydraulikslange på en stor olieledning ved Knabstrup. Men der gik hul på slangen, og derfor er et stort naturområde nu forurenet med dieselolie. Det erfarer TV2 ØST.

Det er formentlig olietyve, der er grunden til, at et naturområde ved Kalundborg nu er forurenet med dieselolie.

Olietyvene har formentlig koblet en hydraulikslange på en stor olieledning ved Knabstrup.

Mandag aften fandt politiet en slange, der stak op af jorden i området, og ved de nærmere undersøgelser fandt politiet ud af, at den var koblet på den store olieledning, der ligger cirka en meter under jorden.

Politiet arbejder derfor med teorien om, at slangen er gået fra olieledningen og videre op til et ukendt sted, hvor gerningsmændene har tappet olien.

Midt- og Vestsjællands Politi vil ikke kommentere TV2 ØSTs oplysninger endnu.

Har du billeder eller oplysninger om forureningen?