Unge under 30 år på kontanthjælp skal ikke have flere penge end unge på SU.
Det mener 80 procent af kommunernes social- og beskæftigelseschefer er en god idé, det viser en analyse DR har fået foretaget.
Også formanden for Foreningen af Socialchefer synes, det er en god idé at skære i de unges kontanthjælp som incitament til at få unge under 30 i job.
Idéen lyder spændende- Jeg synes det lyder spændende, og jeg tror, det ville have en effekt for nogle, siger Ole Pass, der selv er socialchef i Rødovre Kommune.
- Men man skal også være opmærksom på, at det kan ramme skævt, siger han til DR Nyheder.
- Der er mange unge der allerede har været igennem SU-møllen og lige nu kæmper for at finde beskæftigelse. De bliver 'dobbelt'-ramt, lyder det fra Ole Pass.
Det svarer til sanktion ikke gulerodFormanden for Yngresagen Sofie Rye synes nærmere, der er tale om hård sanktion frem for motiverende gulerod til de unge.
- Vi kan slet ikke se, at den idé er rimelig, siger Sofie Rye til DR Nyheder.
Hun mener, det vil være tale om en wupti-løsning for at spare en masse millioner.
- Man kan ikke bare tvinge unge ud i jobs, der ikke eksisterer, siger hun.
Frygter de unge bliver tabt på gulvetFra politisk side er der dog ikke lukket fuldstændigt af for idéen.
Socialordfører for Socialdemokratiet Maja Panduro siger, at hun lytter til alle forslag men:
- Vi har den store udfordring, at en stor gruppe unge står uden for arbejdmarkedet, siger Maja Panduro.
Socialordføreren mener, at samfundet risiskerer at tabe de unge under 30 uden job på gulvet.
- Jeg tror ikke på, at bare fordi man gør folk fattigere, så dukker der jobs op, siger hun.
Se meget mere om sagen i TV Avisen i aften klokken 21 på DR1.