Folk på kontanthjælp sværere at hjælpe

De svageste kontanthjælpsmodtagere bliver flere og flere.

Der er kommet mange flere svage kontanthjælpsmodatgere til.

Folk på kontanthjælp er blevet sværere at hjælpe i arbejde.

Ikke alene stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere, men hele stigningen ligger i den tunge ende blandt de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, skriver Jyllandsposten.

Mens antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere stort set er uændret fra 2006 til i dag, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der i samme periode har været en stigning på godt 32.000 i de to svageste matchgrupper, 2 og 3, hvor folk ikke er jobklare.

Samtidig hænger flere tusinde fast i systemet. I perioden 1995-2010 har ca. 4.000 været på kontanthjælp i mere end 10 år.

Det kalder underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen en falliterklæring.