Det amerikanske rumagentur, NASA, har for nyligt offentliggjort et række billeder af jorden set fra rummet. Billederne er ifølge NASA de mest detaljerede og skarpe nogensinde. Det skriver Videnskab.dk.
Billederne, der er lagt ud på NASAs hjemmeside og kan ses ovenfor, er taget af satelitten Suomi, der blev sendt i omløb tilbage i efteråret for at overvåge mulige klimaforandringer.
De nye billeder af jorden er i den forbindelse at regne som en ekstragevinst. Og en stor en af slagsen. Ifølge NASA overgår de nye billeder således det ikoniske og meget berømte billeder af jorden, Blue Marble, der blev taget på den sidste Apollo-rejse i 1972 af en af astronauterne.
Ifølge NASA vil de nye billeder - formentlig - med tiden få samme betydning for os på jorden som billederne fra Apollo-rejsen.
Læs mere om billederne på NASAs hjemmeside - HER