1000 ulovlige kanonslag hos mand i Bedsted

En borger tippede politiet om 1000 ulovlige kanonslag hos en 53-årig mand i Bedsted ved Løgumkloster.

Politiet fandt 1000 ulovlige kanonslag. (Arkivfoto). (Foto: © Henry, www.112-taastrup.dk)

En hjemmeværnsmand fra Sønderjylland er blevet sigtet for at opbevare ulovligt fyrværkeri. Sigtelsen kommer efter en borger har tippet politiet om det farlige lager.

Fyrværkerilageret på 1000 ulovlige kanoslag og op mod ligeså mange løsskudpatroner blev fundet hos en 53-årig mand i Bedsted ved Løgumkloster.

Manden bliver nu sigtet for at overtræde fyrværkeri - og våbenloven.

I følge politiet er det fyrværkerieksplosionen i Andst i sidste weekend, der har fået danskernes øjne op for, at det er farligt, når naboen ligger inde med fyrværkeri.

Den anden med militær baggrund

- Folk har fået øjnene op for, at det er farligt, hvis naboer ligger inde med fyrværkeri, siger vagtchef Ole Hillerup i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det er anden gang, at politiet finder store mængder ulovligt fyrværkeri hos en mand med militær baggrund.

Natten til fredag ransagede politiet huset hos en 55-årig mand i Stenderup ved Føvling syd for Vejen, hvor militærets bomberyddere blandt andet blandt andet de farlige krysantemumbomber. Manden er ansat i militæret..

JydskeVestkysten citerer politiet for, at den 55-årige er en del af "en fælles bekendtskabskreds" med i involverede i Andst-ulykken.