Flere kommuner har skåret drastisk ned i støtte til forældre, der passer deres handicappede børn i hjemmet.
Mange forældre føler sig derfor pressede til at sende deres barn på døgninstitution, og det kan koste samfundet flere gange det sparede beløb.
7000 kroner mindre om måneden
Jens Kjeldsen fra Skive er alene om at passe sin stærkt handicappede datter, 13-årige Camilla.
Det er et fuldtidsjob at passe Camilla, og det har Jens Kjeldsen hidtil fået 37 timers løn for. Men i foråret skar Skive Kommune det ned til 12 timer om ugen - og det svarer til en månedlig indtægt på 7.000 kroner.
- Lige nu overlever vi, fordi banken, venner og familie låner os penge, men det kan de ikke blive ved med, siger Jens Kjeldsen.
Forældrene afpresses af kommunerne
Familien Kjeldsen er ikke den eneste, der er presset pga. mindre støtte. Professor Kirsten Ketscher mener, at der er tale om en generel tendens i kommunerne i øjeblikket, hvor sagerne bliver genvurderet i håbet om, at der kan betales mindre.
- Mange kommuner har fået det indfald at kigge nærmere på omkostningerne, og kommunerne ser en mulighed for at spare her, siger Kirsten Ketscher til DR Nyheder.
Hun mener, at forældrene bliver afpresset af kommunerne i de situationer, da der reelt kun er et alternativ.
- Alternativet er, at forældrene siger, at de ikke kan klare det på de vilkår og derfor overlader det til det offentlige. Men mange forældre er ikke villige til at gå så langt. I realiteten mener jeg, at det er en form for afpresning af forældrene. Kommunerne prøver simpelthen at se, hvor smertegrænsen for forældrene går. Det mener jeg er meget usympatisk, og jeg har vanskeligt ved at se, hvordan det er i overenstemmelse med barnets bedste, siger Kirsten Ketcher.
På kanten af loven
Hun mener, at kommunerne balancerer på kanten af loven, da loven forudsætter, at kommunerne skal indtænke barnets bedste.
Tilbage sidder Jens Kjeldsen med datteren Camilla og overvejer, hvad de skal stille op.